Читать книгу Pa den forkerte side - Soren Billeschou Christiansen - Страница 7

Med besættelsen var flere af landets vigtigste eksportmarkeder forsvundet, og mange virksomhedsejere var nødt til at se sig om efter andre markeder, hvis deres virksomheder skulle overleve. Besættelsesmagten var en umættelig aftager af varer og tjenesteydelser og derfor et nærliggende valg. Det var virksomheder i mange forskellige brancher, som blev leverandører til tyskerne. Først og fremmest eksporterede danske virksomheder i stor stil fødevarer i form af smør, kød og fisk, som angiveligt skulle have dækket 10 % af det civile tyske forbrug. Leverancerne til besættelsesmagten gik dog ikke kun ud af landet. Med mange tusinde tyske soldater i Danmark var der også et stort marked i at dække besættelsesmagtens forbrug. Mange virksomhedsejere oplevede, at tyskerne var villige til at aftage stort set alt, også selv om kvaliteten i produkterne faldt i takt med krigens udvikling, og adgangen til råstoffer mindskedes kraftigt. Det havde dog ingen indflydelse på priserne – tværtimod steg mange virksomheders indtjening og aktiekurser.¹⁰

For mange virksomheder kunne salg til besættelsesmagten være en svær balancegang. Det kunne være vanskeligt at tyde de officielle erhvervspolitiske udmeldinger fra regeringen, når for eksempel Statsminister Thorvald Stauning d. 8. marts 1941 i en tale om Danmarks rolle i et Europa domineret af Tyskland udtrykte følgende:

Der tænkes sikkert paa en Arbejdsdeling i Europa, og for saa vidt den bliver fornuftig og hensynsfuld, er der ikke deri Anledning til Indsigelser. Meningen vil være at give Tyskland og de med Tyskland samarbejdende Lande forøgede Produktions- og Omsætningsmuligheder […] Bedst vil det være, om man roligt og villigt medvirker til den Tilpasning, jeg her har antydet, naar Tiden dertil er inde, og den vil ikke være saa afskrækkende, som nogle maaske vil synes.

Det er usundt og uklogt at vende sig imod en Udvikling, som Tid og Forhold fører med sig. Tilpasningen til det nye Europa vil blive en af Tidens politiske Opgaver.

Denne Tilpasning til Livet i det nye Europa behøver ikke at berøre Landenes nationale Forhold, medens den muligvis kan nødvendiggøre visse Ændringer i de erhvervspolitiske Forhold.¹¹

Hvad var almindelig foretagsomhed, og hvad var værnemageri? Mens det måske var vanskeligt for de erhvervsdrivende, så modstandsbevægelsen anderledes på det. I takt med at bevægelsen voksede, begyndte den at rette angreb imod både små og store danske virksomheder, som mentes at overtræde grænsen for økonomisk kollaboration. For eksempel saboteredes B&W’s motorfabrik og Dansk Riffelsyndikat, som fremstillede krigsmateriel.¹²

Arbejdsløse danskere fik mulighed for at drage til Tyskland for at arbejde i den tyske industri og i landbruget, som begge manglede arbejdskraft pga. en konstant indrullering af mænd til militærtjeneste. I alt nåede ca. 100.000 danskere at arbejde i kortere eller længere tid i Tyskland. Langt de fleste i besættelsens første tre år, hvor tyskerne så ud til at vinde krigen, og hvor de allierede luftbombardementer endnu ikke var så voldsomme.

Selv om de danske arbejdere frivilligt drog til Tyskland, var de ikke specielt nazistisk orienterede. Når så relativt mange tog af sted, skyldtes det blandt andet pres fra arbejdsløshedskasser og kommunale forvaltninger, der forsøgte at dæmme op for en stigende arbejdsløshed i Danmark. I besættelsens første år steg arbejdsløsheden markant, blandt andet på grund af at det ikke længere var muligt for danske virksomheder at handle med flere af deres vigtigste eksportmarkeder som for eksempel England. Problemet var så stort, at mere end hver tredje arbejder i vinteren 1941 stod uden job. Fra 1942 begyndte arbejdsløsheden dog at falde stærkt, fordi mange virksomheder havde omstillet produktionen og var begyndt at fremstille varer for besættelsesmagten. Samtidig satte tyskerne gang i store anlægsarbejder, blandt andet i forbindelse med befæstningen af den jyske vestkyst.¹³