Читать книгу PAedagogisk antropologi - Группа авторов - Страница 32

Forskelligheder i de pædagogiske og antropologiske positioner er uundgåelige, men i stedet for at gøre dem til konkurrerende positioner, kan de ses som udtryk for vilkåret for en forskningstilgang i det senmoderne, der er præget dels af polypositionelle fagforståelser, dels af polypositionelle videnskabstraditioner. Der er en mulighed for at vælge en femte position: I stedet for at opdyrke en modsatrettethed mellem pædagogik og antropologi foreslår jeg, at pædagogisk antropologi ses som konstruktionen af en forskningstilgang, som er karakteriseret ved at være polypositionel, og som artikulerer sig som et særligt blik. Dette blik formulerer et paradoks, der definerer sig i udfoldelsen af sine forforståelser gennem forandrende forbløffelser, og som i udfoldelsen af sine forforståelser eksemplificerer sig. Her kan forskningsinteressen eksemplificeres med: ”Hvordan er kriterierne for…”. Den pædagogiske antropolog interesserer sig for at udfolde paradokset af de forandrende forbløffelser. Hermed flyttes fokus til refleksivt at iagttage, hvordan positionerne for de spørgsmål, der stilles, er kommet i stand, hvordan selvfølgelighederne opstår, og hvordan selvmodsigelserne er mulige. Dette kan behandles med de forskellige fagligheder, der bringes med ind i instituttet og vigtigere endnu bringes ind som blik på verden. På den måde kan faglighederne blive produktive, hvis de ekspliciteres og udfoldes strategisk. Jeg foreslår derfor følgende definition af pædagogisk antropologi:

Pædagogisk antropologi ses som begrebssætning for en forskningstilgang, der er karakteriseret ved polycentriske iagttagelsespositioner, og som producerer viden gennem refleksiv udfoldelse af paradokset mellem det forandringsintenderende og det hypotetisk mulige.

Eller i en anden udgave, der forsøger at oversætte den systemteoretiske terminologi til noget lettere forståeligt:

Forandrende forbløffelser ses som begrebssætning for en tilgang til verden, der er karakteriseret ved flere betragtningssteder, og som producerer viden ved at medtænke mulig anderledeshed i den uløselige problemstilling mellem det at have noget bestemt for med nogen andre og at anerkende mulighederne i det ubestemte.