Читать книгу PAedagogiske umuligheder - Группа авторов - Страница 10

Antologiens undertitel er Psykoanalyse og pædagogik. Undertitlen kunne også have været ‘Psykoanalyse og pædagogisk filosofi’. Psykoanalyse og pædagogik er sideordnede størrelser. Det drejer sig ikke kun om problemstillinger af ‘relevans for pædagogikken’, som man kalder det, som om pædagogikken skulle være et klart afgrænseligt felt eller klart defineret genstandsområde. Det drejer sig om en diskussion af, hvad det pædagogiske overhovedet er eller kan være. Og dét er et filosofisk spørgsmål.

Diskussionen af begrebet det pædagogiske har også implikationer for den psykoanalytiske teori. Det antinomiske forhold mellem den kliniske, analytiske praksis og den pædagogiske, i betydningen opdragende praksis, vil i tilgift kunne klargøre, hvad der er det særlige ved den analytiske praksis, for kun hvis man forstår, hvorfor en analytisk praksis ikke er eller kan være pædagogisk, har man forstået det særlige ved den analytiske, kliniske praksis; kun hvis man forstår, hvorfor en analytisk praksis ikke kan være opdragende, kan man indse, hvorfor psykoanalyse er noget andet end terapi.

1 Moos (2005). Evidens i uddannelse?, s. 8. Bogen er skrevet af et forfatterkollektiv bestående af Lejf Moos, John Krejsler, Katrin Hjort, Per Fibæk Laursen og Karen Bønløkke Braad.

2 “Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole – et systematisk review. Sammenfatning.” Evidensbasen. København: Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning.

3 For en fremstilling af Lacans tænkning af kønsforskellen, se kapitlet “Kvinden og fallossen” i Hyldgaard (1998). Fantasien til afmagten. 7 kapitler om Lacan og filosofien, hvor logiske notationer tjener det formål at (re)præsentere umuligheden af en billedlig, betydningsfuld forskel.

4 For en uddybning af Lacans begreber om begær og den Anden, se kapitlet “Perversionens konformitet” i Hyldgaard (1998). Fantasien til afmagten. Syv kapitler om Lacan og filosofien og kapitlet “Når det poserende subjekts portræt krakelerer. Den Andens blik ifølge Sartre og Lacan” i Hyldgaard (2003). Det utidige subjekt. Lacan Freud, Heidegger, Sartre, Badiou, Zizek m.fl.