Читать книгу PAedagogiske umuligheder - Группа авторов - Страница 6

I al sin enkelhed vil talen om pædagogiske umuligheder i det følgende være en bestræbelse på at forsvare tesen om videnskabens, og herunder også de didaktiske videnskabers, uformåenhed i forhold til denne faktor kaldet personlige relationer.

At hævde dette medfører ikke resignation. Ideen med denne antologi er ikke at pege fingre ad kravet om evidens, men at give nogle bud på, hvorfor sikker viden om, hvad der virker, er så vanskelig at opnå i forhold til opdragelse og undervisning. Når der tales for anerkendelse af pædagogiske umuligheder, er der tale om at passere fra en erfaring af afmagt til en anerkendelse af en umulighed. Viden om betingelserne for den pædagogiske relation er ikke det samme som magt og kontrol. Viden er ikke nødvendigvis magt over, hvad der virker. Psykoanalysen har begreber til at analysere dette. Begrebet det ubevidste er selvfølgelig grundbegrebet, men også begæret qua den Andens.

Psykoanalysen anfægter selve kombinationen af begreberne sikkerhed og viden, at viden og vished skulle være samhørige, når der er tale om ubevidst viden. Psykoanalysens tale om umuligheder vedrører ikke den klassiske videnskabelige diskurs’ “Vi ved endnu ikke …”, hvor manglen på viden ikke er principiel, snarere potentielt udfyldelig. Når umuligheder er principielle, tales der om en mangel på viden, der aldrig vil kunne honoreres.

Bemestringens principielle umulighed får navnet det ubevidste. Begrebet det ubevidste peger mindre på det, der ikke er bevidst – det kan neurovidenskaberne, den aktuelle autoritative referent, bekræfte, at langt det meste i vort sjæleliv er – end er navnet for det, der ikke lader sig bemestre og begribe af repræsentationer, og er navnet for det, der udpeger en sjælelig konflikt. Hvis det overhovedet giver mening at tale om det irrationelle set fra psykoanalysens synsvinkel, er den manglende anerkendelse af dette det eneste irrationelle, for det umuliggør anerkendelse af, at der må andre begreber og andre praksisser end videnskabelige til for at kunne se, udpege, analysere og tænke den slags manifestationer.