Читать книгу PAedagogiske umuligheder - Группа авторов - Страница 15

Kirsten Hyldgaard: Pædagogisk pli

Artiklen præsenterer nogle fundamentale begreber for det pædagogiske, nemlig symbolske og imaginære identifikationer, kastration, forskellen mellem krav og begær, overføring og subjektbegrebet til forskel fra et begreb om person, individ eller selv.

Den begrebslige skelnen mellem (symbolsk) jegideal og (imaginært) idealjeg, som bliver præsenteret om end ikke udfoldet hos Millot, skal tjene til at analysere overføringen og dermed det pædagogiske forhold. Artiklen bearbejder endvidere, hvorledes man kan udlægge Lacans etiske imperativ om “ikke at vige for sit begær er at gøre sin pligt”, når nu begærets fremmedgjorthed er uomgængelig.

Spørgsmålet om det egentligt pædagogiske er ikke et videnskabeligt spørgsmål, men et filosofisk, i kraft af at pædagogik til forskel fra didaktik er et forhold, ikke til den anden som objekt, men den anden som subjekt. Som subjekt ses den anden ikke som objekt og mål for planer og strategier, men som noget, der unddrager sig viden. Det er videns og erkendelsens umulighed, hvis ikke ligefrem fiasko, som den pædagogiske filosofi har til opgave at beskrive. At vi i en pædagogisk praksis har at gøre med subjekter, peger på dét, der unddrager sig videnskabelighed, dét, der i den teoretiske praksis udpeger, hvorfor pædagogik ikke er en videnskab.

Det psykoanalytiske begreb om modstand dukker op i den almene pædagogiske debat som begreb for det sted, hvor læreren møder eleven som subjekt, og som begreb for det, der ikke blot er en hindring for en pædagogisk praksis, men også en positiv betingelse. Her står enhver pædagogisk praksis sin prøve, ja, modstanden er selve det problem, der gør det egentligt pædagogiske muligt.

Den pædagogiske erfaring siger, at der altid findes en ubekendt, en blind plet der unddrager sig alle mål og alle forventninger. I artiklen argumenteres der for, at disse såkaldte subjekteffekter snarere kalder på takt, pli, på en intuitiv praktisk viden end på didaktiske metoder. Pli og takt er det ubevidstes fortolkning af den Andens ubevidste; pli og takt er at se den anden som Anden, en ubevidst viden om, hvorledes man skal placere sig i forhold til den Anden, så det sociale bånd ikke opløses eller ender i (symbolsk) vold, det vil sige umuliggør den fortsatte læreproces og analyse.