Читать книгу Tantaluskvaler - Mads Julius Elf - Страница 15
Madens almindelige mediemiks: totemisme, fetichisme, idolatri …
ОглавлениеHvorfor i øvrigt antage, at mad som et objekt og billedet af det forbindes i et miks af medier? Ville det ikke være hensigtsmæssigt at holde verbale og visuelle medier adskilt i en undersøgelse som denne? Ikke hvis man for eksempel vælger også at betragte litteratur som et billedmedium, det vil sige betragter litteratur som en væsentlig del af vor visuelle kultur, hvad Mitchell allerede gjorde i sin Picture Theory fra 1994. Derfra stammer hans berømte idé om, at “alle medier er miksede medier”.20 Mitchell sigtede dermed ikke kun til det faktum, at litteratur som oftest er spækket med metaforer og andre visuelle effekter. Hans urene mediebegreb hænger også sammen med en opdagelse, som har optaget ham mere og mere med tiden: at ældgamle og arkaiske medier er bestemmende for forståelsen af nye medier, at eksempelvis “arkaiske kulturelle formationer som totemisme, fetichisme og idolatri overlever i samtidige medier (endskønt i nye former).”21 I de tilfælde Mitchell har ret, kan min teori finjusteres til en påstand om, at ‘mad og billeddyrkelsen af dette objekt forbindes i et miks af medier.’
At interessere sig for mad som et objekt, som jeg gør her, vil netop sige at interessere sig for mad som en genstand, som én eller flere beundrer, dyrker, elsker, forguder, frygter, hader eller relaterer sig til på lignende vis, som om mad i sig selv var udstyret med en vilje. Dét er billeder af spiselige ting jo logisk set ikke. Men vi har en tendens til at opfatte dem sådan. Som vandet og frugterne, der trækker sig tilbage hver gang Tantalus griber ud efter dem. Kulinariske sager løftes gang på gang ud af verdens store samling af uopdagede ting, og objekter bliver de navnlig først, idet de omsluttes af fantasier og forestilles at have en evne til at reagere på den særlige opmærksomhed, vi skænker dem. Totemisme, fetichisme og idolatri betegner tre specielle sider af menneskers relationer til ting. De er ældgamle objektrelationer, som af Mitchell påstås at have fået nyt liv. Hvilken betydning disse specielle objektrelationer eventuelt har for opfattelsen af et objekt som mad i dag, vil jeg ikke gå nærmere ind i nu eller forsøge at sige noget generelt om på forhånd. Det må eksemplerne vise hen ad vejen.