Читать книгу Tantaluskvaler - Mads Julius Elf - Страница 8

Én gang til: Hvorfor fordybe sig i betydningen af mad og appetit ved især at støtte sig til eksempler fra litteraturens og andre kunstarters billedverdener? Har tidens uhellige alliance mellem avantgardister, rindalister og strukturalistiske sprogforskere ikke gjort indtryk med al deres mistro til æstetik? Skulle litteratur, film, maleri og deslige virkelig repræsentere en viden, som det ikke er muligt at opnå ved analyser af et mindre eksklusivt, et mere formålsbestemt materiale, såsom kogebøger, madanmeldelser eller reklamer? Faktisk omfatter mit materiale hen ad vejen eksempler af en ikkekunstnerisk art. Jeg analyserer også appetittens billedfunktioner ved inddragelse af så forskellige kommunikationsobjekter som blandt andet et politisk ugebrev, Moseloven, en fødevaresag om halskød, en ny type slik og en nadveragtig actionfigure til salg på nettet. Disse eksempler er imidlertid, hvor betydningsfulde de end må forekomme os at være i det daglige liv, af andenhåndsbetydning her. De er kun medtaget for sammenligningens skyld. Og mens jeg nu er ved det: Min undersøgelse baserer sig hverken på materiale fra magasiner, tidsskrifter eller aviser. Den handler ikke primært om smag, der kommer til udtryk gennem klasseopdelte forbrugsvaner, endsige om produktionsetik eller om fødevarers rent filosofiske aspekter.⁹ Dette er heller ikke et stykke culinary history, og gastronomi er ikke i sig selv genstand for ret megen opmærksomhed her.

Mine undersøgelser har først og fremmest adresse til fortalte begivenheder af den slags, hvor objekter, der vækker vores appetit, verbalt eller visuelt placeres foran os med ét mål, og måske kun dette for øje: at begribe betydningen af menneskers appetit i fortællingens helhedsperspektiv. Det er Babettes dybest set formålsløse anretning af et måltid for en lille spartansk menighed, og det er andre eksempler fra samme skuffe, som det mest af alt skal dreje sig om her. I fortællekunst af den ene eller den anden type vil et objekt som mad understøtte den formodning, at billeder af spiselige eller uspiselige ting er nogle af de mest tungtvejende redskaber, som vi mennesker bruger til at se en samlet mening med vores liv, samfund, kultur og verden. Derfor min hang til kunst især. Og jeg ville netop sige bruger. Billeder af mad er ikke mindre interessante som ressourcer for betydning end som manifestationer af et sprogligt system.