Читать книгу Athen - Aarhus University Press - Страница 11

Omónia og Síntagma er svære at undgå, når man befinder sig i byen, og det er der bestemt heller ingen grund til. Har man imidlertid fået nok af bilernes evige dytten, gadehundenes gøen og scooternes slalomkørsel i menneskemængden, findes der mange smukke og ikke mindst stille kontraster hertil. Både i og omkring Athen er der flere mindre bjerge, der skærmer byen for briser fra havet, og det bevirker, at byen, især i sommermånederne, kan være stegende hed. Solen brænder fra den skyfri blå middelhavshimmel, og det kan være lidt af en prøvelse at opholde sig i storbyen. Der er dog ingen grund til at lade sig afskrække; Athen byder på masser af oaser, der fungerer ganske glimrende som eksil fra og stille kontraster til det hektiske byliv.

Bag Parlamentsbygningen på Síntagma-pladsen finder man Nationalparken, en smuk og idyllisk have anlagt i 1840’erne, hvor grækerne også selv søger tilflugt. Parken er stor, og de mange små stier, der snørkler sig ind og ud mellem de høje træer, gør det muligt for en stund at finde skygge og ro under de høje træer og fare vild i en oase midt i den kaotiske storby. I parken kan man også beundre den nyklassicistiske Záppeionbygning, der bl.a. er tegnet af Theophilus Hansen. Záppeionbygningen bruges til konferencer og skiftende udstillinger, og den er åben for offentligheden. I bygningen er der en lille gårdhave, der er dejligt sval i de varme athenske sommermåneder.

Záppeionbygningen opfylder alle neoklassicistiske krav, og bygningens beliggenhed i Nationalparken midt i storbyen gør oplevelsen af bygningen unik ©Ture Andersen