Читать книгу Athen - Aarhus University Press - Страница 24

systemskiftet

Оглавление

I 1974 begyndte et nyt kapitel i landets historie. De magtfulde, men ikke-valgte institutioner blev sat uden for politisk indflydelse. Kongedømmet blev afskaffet ved en folkeafstemning, og i militæret blev junta-tro officerer udrenset, ligesom der blev indført forskellige mekanismer, der gjorde det lettere at afsløre konspiration. I det parlamentariske liv opstod der i praksis et to-partisystem, hvor partierne Pasok (socialisterne) og Nea Dimokratia (de konservative) skiftedes til at regere, dog således, at Pasok har været ved magten i de fleste år. Landet blev optaget i EF (nu EU) i 1981 og blev 20 år senere medlem af euroen.

Den nuværende og alvorlige krise har sat både det politiske system og relationen til EU under et enormt pres i et sådant omfang, at man på mange måder kan betragte det som afslutningen på den periode, der begyndte i 1974. To-partisystemet er ikke længere fast praksis, og det er uvist, om det vil vinde fodfæste igen. Der stilles ubønhørlige krav om strukturreformer fra EU’s side, om at ændre forholdet mellem det offentlige og borgeren og gøre den svage og dysfunktionelle græske stat til en enhed, der vil være i stand til at skattesætte hele befolkningen efter, hvad man faktisk tjener, inddrive skatterne og fordele ydelser efter objektive kriterier og ikke med udgangspunkt i politiske forbindelser eller af hensyn til privilegier. Omkostningerne har været en langvarig og dyb recession, arbejdsløshed, sociale problemer og politiske protester med Athen som hovedskueplads for et drama, som endnu ikke har fundet sin afslutning.

noter

kebab

Sávvas Kebab Mitropóleos 86-88, Monastiráki. Metrostation Monastiráki (L1 & 3). Butikken har fået en række afdelinger rundt om i Athen. Se savvascatering.gr.

kirker

Den store Metropolit-kirke Domkirken er viet til Mariae Bebudelse (Evangelismós tis Theotokou) Platía Mitropóleos. Metrostation Monastiráki (L1 & 3) eller Síntagma (L2 & 3).

mindesmærker

Dragoumis Vasilísis Sofías-boulevarden 75 – nær Athens Hilton på samme gade. Metrostation Evangelismos (L3).

Skopeftírio Henrettelsespladsen fra Anden Verdenskrig. For enden af Iroon Skopeftírio-gaden, Kaisarianí.

museer

Athens bymuseum Ioannou Paparrigopoúlou-gaden 5-7, Klafthmónos-pladsen. Metrostation Panepistimío (L2). Se www.athenscitymuseum.gr.

Averoff Museum Tæt ved ligger også rekonstruktionen af et oldgræsk krigsskib, en såkaldt trier. Palió Fáliron Park, Floísvos Marina. Tag sporvognen, Athens Tram (Linje A1), fra Síntagma til stoppet Floisvos. Se www.bsaverof.com.

Benaki Museum Hovedbygningen ligger på hjørnet af Koumbari-gaden 1 og Vasilísis Sofías. Metrostation Síntagma (L2 & 3). Afdelingen for islamisk kunst ligger i Thissío-kvarteret ved Kerameikos, på hjørnet af Ayíon Asomáton-gaden 22 og Dipílou-gaden 12. Metrostation Thissío (L1).

Se www.benaki.gr.

Det Nationalhistoriske Museum Har til huse i Det Gamle Parlament. Stadíou-gaden 13. Metrostation Síntagma (L2 & 3) eller Panepistímio (L2). Se www.nhmuseum.gr.

politik

Parlamentsbygningen Kan besøges efter aftale. Indgang fra Vasilíssis Sofías-boulevarden. Metrostation Síntagma (L2 & 3). Kontakt infopar@parliament.gr. Se www.hellenicparliament.gr.

rebetiko

Hvis man har lyst til at høre rebetiko-musik, er de mest kendte og populære steder:

Boémissa Solomou-gaden 13-15, Exárchia. Se www.boemissarebetika.gr.

Chámara Skopeftírio-parken, Kaisarianí.

Rebetiki Istoría Ippokrátous-gaden 181, Exárchia.

Stoá ton Athanáton Sofokléous-gaden 19. Man kommer dertil ad Athinás-gaden, som forbinder Omónia-pladsen med Monastiráki-pladsen. Metrostation Omónia (L1 og 2) og Monastiráki (L1 og 3).

Athen

Подняться наверх