Читать книгу Athen - Aarhus University Press - Страница 16

grækenlands livsnerve

Der er stort set intet, der sker i Grækenland, uden at det går gennem Athen eller har sat sine spor i byen. Sådan har det været siden årene umiddelbart efter Grækenlands løsrivelse fra Det Osmanniske Rige og oprettelse som nationalstat. I 1834 overtog Athen formelt rollen som regeringsby fra Nafplion på Peloponnes. Den store halvø sydvest for Athen havde siden osmannernes generobring af de sydlige dele af Grækenland fra venetianerne i 1715 ellers været det ubestridte magtcenter i det område, der i 1830 blev til Grækenland. Det stærkt befæstede Nafplion udgjorde med sin gode beliggenhed ved havet og sine excellente faciliteter for en flådehavn på mange måder det naturlige valg af en hovedstad.

Athen var dengang ikke meget mere end blot en landsby. Men hvad den manglede i størrelse, infrastruktur og moderne anlæg, besad den i beliggenhed og navnkundighed. Den lå for foden af Akropolis, et fejret vartegn for den klassiske oldtid, som begejstrede europæiske meningsdannere og skønånder. Et visuelt vidnesbyrd om byens oprindelige udseende og begrænsede omfang er den dag i dag bydelen Pláka – dvs. den ældste del af det historiske Athen, som snor sig langs nordsiden af Akropolis-klippen. I årene umiddelbart efter osmannernes fordrivelse blev byens indbyggerantal næsten halveret og nåede ned på blot 4-5.000 personer.

Og så var der navnet: Athen, et sindbillede på en harmonisk og enestående sammensmelten mellem skønhed og etik. Et symbol, der blev til et idealiseret mål for dannelse og identitetsudvikling i 1800-tallets Europa, og som den unge hovedstads arkitekter tog til sig: Neoklassicismen satte sine tydelige spor i de mange nye bygninger, der i de umiddelbart efterfølgende år blev opført langs de nyanlagte gader Athinás, Aiólou, Ermoú samt Stadíou. De strålede ud fra Plákaen i retning af kongeslottet og det gamle panathenæiske stadion, som dengang endnu var en ruin, men blev genopført i forbindelse med afholdelsen af de første moderne Olympiske Lege i Athen i 1896. Stadionet anvendes den dag i dag og er let at besøge, hvis man kommer fra den centrale Síntagma-plads og går gennem Nationalparken.

Udsigt fra nordsiden af Akropolis over den vestlige Pláka, hvor der bl.a. findes levn fra osmannisk tid såsom hamam (bad), tekke (samlingssted for muslimske mystikere, de såkaldte sufier) og en moské