Читать книгу Athen - Aarhus University Press - Страница 3

hanna lassen

I næsten 45 år har jeg fulgt grækerne fra snærende diktatur til medrivende frihedsrus og gryende håb om social retfærdighed og velfærd – og videre til i dag med bundløs gæld og fortærende uvished om fremtiden. Jeg mødte, da jeg første gang kom hertil i 1967, et stolt, gæstfrit, nøjsomt, tålmodigt folkefærd og har fulgt dets stræben efter social tryghed, bedre uddannelsesmuligheder, politisk frihed og mangfoldighed. Jeg lærte at holde af Athen og – fra første øjeblik og derefter da jeg bosatte mig fast i byen i 1974 – at undgå de mest larmende og kaotiske steder for kun at opdage, når jeg tilfældigt kom forbi de samme steder år senere, at store forbedringer var blevet foretaget i mellemtiden. Gader ensrettet eller lavet om til gågader. Træer og buske plantet. Restaurerede huse, der engang stod som ruiner. Det har været en gennemgribende proces at gå fra sin danskhed til så megen græskhed som overhovedet muligt, men altid har jeg på en eller anden måde følt mig hjemme, og hver gang jeg er drejet om et hjørne og har set Akropolis for enden af en gade eller fra toppen af vores terrasse, når jeg hænger vasketøj op, eller de blå bjerge der omkranser byen, har jeg følt mig privilegeret.