Читать книгу Athen - Aarhus University Press - Страница 21
katastrofen i lilleasien
ОглавлениеGrækenland kom sejrrig ud af Første Verdenskrig. I de følgende år syntes Venizelos på nippet til at indfri Den Store Idé: I 1919 fik Grækenland overhøjhed over Smyrna (Izmir) på Lilleasiens vestkyst med udsigt til også at kunne overtage Konstantinopel. Den Store Idé endte imidlertid i et mareridt, da den græske hær i 1922 blev løbet over ende af Kemal Atatürks tyrkiske nationalister og over hals og hoved måtte rømme Anatolien. Dette er kendt som ’Katastrofen i Lilleasien’ – ikke mindst, fordi nederlaget i sit kølvand trak omkring halvanden million græsk-ortodokse med sig, som i løbet af 1922 og 1923 strømmede til Grækenland som flygtninge og med et slag forøgede landets befolkning med omkring 20 % og Athens i nærheden af 50 %.
Flygtningenes ankomst ændrede også landets økonomiske profil. Rigeligheden af billig arbejdskraft blev startskuddet til Grækenlands industrialisering, som især prægede Athen og Piræus. De græsk-ortodokses exit fra Anatolien flyttede også tyngdepunktet i handel og skibsfart i Levanten fra Lilleasien til Athen og gjorde Piræus til en international havn. De bragte hidtil uset ekspertise i handel med sig. Der var tale om folk, der bevægede sig hjemmevant over hele verden uden at lade sig imponere af nationale, politiske eller sociale grænser, og man behøver vel kun at nævne skibsrederen Onassis for at give et indtryk af, af hvilken kaliber de var, visse af disse forretningsfolk fra det græske Østen. Det var naturligvis langtfra alle, der blot tilnærmelsesvis nåede så højt op ad den sociale rangstige. Det store flertal kæmpede sig ud af social elendighed gennem hårdt arbejde.
De mange flygtninge satte også deres spor på byens form: Athen og Piræus smeltede sammen, i takt med at der opstod nye kvarterer i og omkring byen. Kaisarianí, som ligger øst for centrum i retning af Hyméttos-bjerget, er et besøg værd: Dets torv byder på et rigt udvalg af fiskerestauranter og ouzeri’er, dvs. beværtninger, hvor der serveres ouzo og meze (en lille anretning af delikatesser). Torvet er desuden omgivet af lave toetages huse, som stammer fra dengang, det var et flygtningekvarter. Over for pladsen og bag kirken Tris Ierárches ligger Skopeftírio – som betyder skydebanen – den plads, hvor tyskerne under Anden Verdenskrig henrettede græske modstandsfolk. Stedet henligger i dag som en park, som kan besøges, og træer og abstrakte søjlegange tjener ligesom navnet selv som mindesmærke over de henrettede. I samme område ligger også Chárama, rebetiko-virtuosen Vasilis Tsitsanis’ gamle spillested – tilbagetrukket i en lille lund, som indgår i Skopeftírio.