Читать книгу Athen - Aarhus University Press - Страница 8

En af de mest markante og omdiskuterede moderne bygninger er det nye Akropolismuseum, der ligger syd for Akropolisklippen i kvarteret Makriyiánni. Tilløbet til opførelsen af museet begyndte allerede i 1976, men byggeriet blev udskudt i flere årtier, fordi byggegrunden, der var udvalgt, ved nærmere udgravninger viste sig at rumme en hidtil ukendt del af det antikke Athen med huse, veje og værksteder. Byggeprocessen blev derfor forsinket, og der blev udskrevet en arkitektkonkurrence, hvor det blev krævet, at vinderen skulle være i stand til at inkorporere de nye fund. Resultatet er blevet en fantastisk bygning og et absolut seværdigt museum. Straks når man har bevæget sig ned ad den store trappe, der udgør indgangen til museet, står man midt i en arkæologisk udgravning af den antikke by. Glasunderlaget gør, at man med snuden i jorden og et sug i maven kan følge med i den fortsatte udgravning af den antikke by, der nu er blevet fundamentet for det moderne museum.

Fra det antikke Athens absolutte midtpunkt, Akropolis, har man i dag et frit og uforstyrret udsyn til det moderne Akropolismuseum, der på smukkeste vis spejler antikkens templer i sig

Selve bygningen består af beton, stål og frem for alt glas. Ved første øjekast ser man straks, hvordan det antikke og det moderne sættes skarpt op over for hinanden. Bygningens øverste etage udgøres af et glasparti, der er drejet i forhold til resten af bygningen, så det flugter helt parallelt med Parthenontemplet på Akropolis’ sydside, som man har uforstyrret udsyn til, hvis man vender ryggen til museet. Det antikke tempel spejler sig i den moderne glasfacade, og på den måde bliver det antikke tempel en del af den moderne bygning.

Indvendigt rummer glaspartiet Parthenongalleriet. Her udstilles originale dekorationer fra Parthenon sammen med gipskopier af dem, der enten er blevet ødelagt i et af athenernes mange historiske slag mod persere, osmannere eller byzantinske fyrster på og omkring Akropolis eller er blevet ranet af rige europæiske samlere i løbet af 17- og 1800-tallet. Især den britiske Lord Elgin havde held til at nedtage en stor del af Parthenons skulpturelle udsmykning, som siden blev solgt til British Museum i London, hvor man kan nyde dem i dag. Elgins plyndringer sidder stadig som et dybt ar i grækernes bevidsthed, og der foregår fortsatte forhandlinger om at få genstandene tilbage til Athen og til skue på det nye smukke museum, hvor der er gjort plads til dem. I galleriet finder man en imponerende skabelon af Parthenontemplet. Skabelonen har nøjagtig samme mål som det originale tempel, det eksakte antal søjler, dog i stål, og med originalerne og gipskopierne af skulpturerne indsat, så man får et klart indtryk af den enorme storhed og skønhed, som templet havde, da det stod færdigt komplet med alle dekorationer i ca. 432 f.Kr. Desuden er der på nordsiden af parthenonskabelonen en fantastisk udsigt til det originale tempel, og som man står der midt imellem den moderne skabelon og den antikke original, mærker man tydeligt kontrasten mellem fortid og nutid, som er at finde overalt i byen.