Читать книгу VAerdier pa spil? - Bjarne Bruun Jensen - Страница 15

Videre kan det konkluderes, at der er en generel opfattelse af, at sundhedsfremme handler om det smarte, det moderne, og det politisk korrekte. Det er her, man arbejder med deltagerinvolvering med styrkelse af resurser og kompetencer m.m. I diskussionen om sundhedsfremme og forebyggelse får det ofte den konsekvens, at forebyggelse marginaliseres som noget gammeldags og traditionelt. Denne tendens fører til utilfredshed og frustration hos mange sundhedsplejersker, og flere giver udtryk for, at de er bedst klædt på til at arbejde med forebyggelse, og de udtrykker opgivende, at ”det må man ikke mere – det er ikke fint nok at arbejde forebyggende”:

”Forebyggelse har fået en negativ klang, så nu har vi lært, at vi skal kalde det sundhedsfremme”

”Forebyggelse er et fyord”

”Sundhedsfremme er lidt sværere for os end forebyggelse”

”Forebyggelse er mere konkret end sundhedsfremme, som er lidt mere blødt”

”Sundhedsfremme er finere (end forebyggelse)”

”Forebyggelse er en mere konkret ting (end sundhedsfremme)”

”I forebyggelse skal vi jo undgå noget konkret, som vi kender – men i sundhedsfremme, ja, der skal vi jo lave noget nyt, som vi ikke kender”

”Forebyggelse handler om at undgå sygdomme, sundhedsfremme er meget om at fremme noget, ja, jeg ved ikke, jo, altså sundhed…”

Der er ingen tvivl om, at den dominerende sundhedspædagogiske diskurs har ført til, at de to begreber opfattes som hinandens modpoler, og at forebyggelsen er ”taberen” og derfor ofte marginaliseres. Dette sættes yderligere i relief af, at sundhedsplejerskerne ikke mener, at den skarpe skelnen mellem de to begreber giver mening i forhold til deres egen praksis.

På de afholdte workshops udtrykker mange stor lettelse over muligheden for at tænke sundhedsfremme og forebyggelse som to sider af samme sag:

”Det er bare så vigtigt for os, at tingene får lov til at hænge sammen”

”Det gør det utroligt enkelt at tænke sådan”

”Jeg tror også, at det er sådan, at vi arbejder i det daglige. Vi går ikke og tænker i sundhedsfremme og forebyggelse, vi arbejder da bare”

”For ikke at drukne i at gøre alt ”det slemme” er der mening i at undgå at skille forebyggelse fra sundhedsfremme. Ved at tænke sundhedsfremme får man en hel masse forebyggelse gratis. Meget af det positive i sundhedsfremme får de gode ord/handlinger/drømme frem – glæde – energi – imødekommenhed alt godt for et godt liv osv.”

Det er tydeligt, at sundhedsplejerskerne føler sig mere kompetente, end de oplever, at omverdenen mener, de er. De påpeger endvidere, at de ikke selv er gode nok til at synliggøre omfanget og kvaliteten af deres kompetencer. Etablering af et klart værdigrundlag for arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme er en vigtig forudsætning for synliggørelsen og markedsføringen af disse kompetencer. En samtænkning af sundhedsfremme og forebyggelse, der tager praksis og erfaringerne herfra alvorligt, vil være et vigtigt skridt i en sådan retning.

På baggrund af ovenstående tegner der sig en afgørende problemstilling, hvis sundhedsfremme og forebyggelse skal tænkes som to sider af samme sag, og hvis sundhedsfremme og forebyggelse skal eller kan bygge på samme værdigrundlag. Spørgsmålet kan nemlig rejses, om ideen eller princippet om involvering og deltagelse af børnene også er relevant og giver mening, når der arbejdes med forebyggelse. Dette belyses i afsnittet om ”Deltagelse i sundhedsfremme og forebyggelse”.