Читать книгу VAerdier pa spil? - Bjarne Bruun Jensen - Страница 19

Børnenes værdier beskrives af sundhedsplejerskerne mest ud fra konkrete eksempler på situationer snarere end som egentlige værdier (som fx trofasthed, ærlighed m.m.). Desuden fremgår det på et mere generelt niveau, at sundhedsplejerskerne tillægger børnenes værdier stor betydning for deres arbejde:

”Børnenes værdier er da vigtige at tage i betragtning”

”Værdierne kommer til syne, når børnene kontakter mig”

Sundhedsplejerskerne giver også udtryk for at deres egen motivation og ”parathed” er afgørende for, om de kan få øje på børnenes værdier og bruge dem i deres praksis:

”Det gælder om at finde værdierne, eller provokere dem til at lade sig se. De er svære at få øje på. Når jeg mærker, at jeg er harmonisk inde i mig selv, så ser jeg dem”

Endvidere giver sundhedsplejerskerne sjældent udtryk for, at der eksisterer deciderede værdikonflikter mellem dem og børnene, og på workshoppen gav flere sundhedsplejersker udtryk for, at det kunne være for ”privat” og kontroversielt at udstille de konflikter, de måtte have med børnene.

På et punkt var der i en vis forstand tale om værdisammenstød – eller forskellig opfattelse – mellem sundhedsplejerskerne og børnene. Mange børn giver – ifølge sundhedsplejerskerne – udtryk for en forskellig vurdering af de screeninger, som udføres. Børn opfatter det som værdifuldt at blive målt, vejet og testet, jf. bl.a. følgende citat fra et af de interviewede børn:

Det bedste er at blive målt, og det er sjovt at se, hvor godt man hører, og hvor godt man ser. Det er nu også rart at snakke med sundhedsplejersken. Hun er god til at hjælpe én.

Imidlertid giver sundhedsplejerskerne udtryk for, at den store interesse for disse screeninger er et problem, da de selv vurderer de andre mere sundhedsfremmende aktiviteter som vigtigere:

”Vi vil gerne tage os af problemerne, men skal måle, veje og lave sundhedssamtaler, førend vi kan prioritere det, vi ser som er vigtigst i vores arbejde”

”Mange børn er glade for at vide, hvad de vejer, og hvor høje de er, hvordan de vokser, så det kommer til at fylde alt for meget. Hvem de selv er, det kommer til at fylde rigtig lidt”

Den værdi og glæde, der ses hos børnene i forhold til at vide, hvor meget de måler eller vejer vurderes ikke tilsvarende positivt af sundhedsplejersken, som naturligt hellere vil fokusere på sin egen værdiantagelse om, at tanker og følelser er de vigtigste resurser, børnene har, og at det derfor er vigtigt at sikre tid til disse aspekter. En sundhedsplejerske mener, at tanker og følelser udgør børnenes vigtigste sundhedsmæssige drivkraft – hun siger:

”Den eneste ressource børnene har, det er, hvad de selv tænker, hvad de føler, hvem de er, og hvordan deres liv virker på dem, så derfor skal det fylde meget mere, hvis man vil fremme deres sundhed”

Citatet fra barnet ovenfor viser muligvis en vej ud af dilemmaet mellem screening og sundhedsfremme, såfremt disse målinger og vejninger tænkes, udformes og integreres som et frugtbart udgangspunkt for en dialog om andre og mere sundhedsfremme-orienterede aspekter.

Under workshopaktiviteterne arbejdede sundhedsplejerskerne med at beskrive eksempler fra deres praksis med børnene, hvor der er tale om værdikonflikter. Det interessante ved disse cases er, at en del af disse faktisk rummer konflikter mellem børn og sundhedsplejersker. Eksempler på disse er:

•Meget overvægtig pige i 9. klasse. Sundhedsplejersken beskriver, at hun tidligere har haft en vældig god kontakt med pigen. Pigen har nu forsøgt selvmord, ønsker ikke kontakt med nogen, stoler ikke på nogen mere – heller ikke på sundhedsplejersken, som føler sig hægtet af og afmægtig.

•En dreng beskrives som ugidelig, uinteresseret og overvægtig. I andres øjne mistrives drengen dels hjemme og dels i skolen. I fritiden er drengen ”på kanten af kriminalitet”. Drengen er i en samtale med sundhedsplejersken helt lukket. Sundhedsplejersken føler afmagt.

•En elev er kun optaget af screeningsresultater – det vil sige vægt, syn og højde. Sundhedsplejersken beskriver sundhedssamtalen som diffus og ukoncentreret.

•Et meget tykt barn sagde, at det ikke kom sundhedsplejersken ved, at han var overvægtig – han ville passe sig selv. Sundhedsplejersken ønskede at lave en slags intervention for at hjælpe ham videre i en bedre gænge. Et andet barn, der tissede i sengen, sagde til sundhedsplejersken: ”det skal du ikke blande dig i”. Sundhedsplejersken føler i begge situationer afmagt.

En anden del af casene omhandler imidlertid situationer, hvor der er tale om værdisammenstød mellem børnene og andre, fx forældre, lærere og kammerater. Disse konflikter risikerer sundhedsplejersken, ved opfølgende samtaler med barnet, at blive en del af. Nedenstående cases illustrerer disse typer af konflikter:

• Pige på 14 år vil gerne drøfte hjemlige problemer i forhold til sin far. Sundhedsplejersken ønsker at medinddrage pigens far i samtalerne. Pigen ønsker ikke, at faren er tilstede. Værdier for sundhedsplejersken er: åbenhed, ærlighed og respekt for pigens forældre, samt ansvarlighed og ligeværd. Værdier for pigen beskriver sundhedsplejersken som: omsorg, nærvær, tid og tillid til, at sundhedsplejersken ikke fortæller fortrolige ting videre

• Et barn havde spist sovepiller og ville ikke have, at sundhedsplejersken fortalte det til forældrene. Et andet barns far var alkoholiker og barnet havde det dårligt, og barnet ville ikke have, at sundhedsplejersken fortalte det til moren.

• En overvægtig dreng i 8 klasse. Hans mor synes, han er for tyk. Moren og klasselæreren vil gerne have, at sundhedsplejersken følger og kontrollerer hans vægt. Drengen synes ikke selv, hans vægt er noget problem.

Den første type af cases handler om sundhedsplejerskernes muligheder – eller mangel på samme – for at få en ordentlig dialog i gang med barnet. I disse situationer beskriver sundhedsplejerskerne ofte frustration og afmagt i forhold til at ”nå ind” til barnet.

Den anden type handler i højere grad om barnets tillid og om hvilket parti, sundhedsplejersken skal tage i det dilemma, som barnet præsenterer. Her bliver det tydeligt, at sundhedsplejerskerne selv kommer til at sætte nogle værdier på spil i kommunikationen med børnene, men det handler i første omgang ikke om værdikonflikter direkte i relation til børnene – snarere om børnenes konflikter med deres forældre, lærere eller kammerater. Derimod kan disse konflikter – afhængig af sundhedsplejerskens stilling i de konkrete spørgsmål – senere udvikle sig til en konflikt i forhold til barnet.

Sammenfattende udtrykker mange sundhedsplejersker, at det er vigtigt at inddrage værdi-refleksioner i forhold til arbejdet med børnene. De fremhæver også, at det er vigtigt at knytte arbejdet til børnenes egne værdier, såfremt det er muligt at få disse værdier frem ”i lyset”. Endelig dokumenteres det, via de opstillede cases, at sundhedsplejerskerne ofte står i en konflikt over for børn, som kan være svære at motivere og at ”nå ind” til. Endvidere viser mange cases, at sundhedsplejersker ofte involveres i værdikonflikter, som børnene oplever at have i forhold til andre personer, som fx forældre, lærere og kammerater. På baggrund af ovenstående tegner der sig en vigtig opgave i at udvikle metoder og strategier der; 1) formår at afdække børns egne værdier som udgangspunkt for en ægte dialog om sundhed og sundhedsfremme og 2) kan bruges af sundhedsplejersker til at håndtere forskellige typer af værdikonflikter, der opstår i arbejdet med børn og unge.