Читать книгу VAerdier pa spil? - Bjarne Bruun Jensen - Страница 8
Delmål for fase 1
ОглавлениеI fase 1, som dokumenteres i denne bog, arbejdes med følgende delmål:
• At placere sundhedsplejerskers arbejde i spændingsfeltet mellem sundhedsfremme, forebyggelse og behandling
• At konkretisere principper om ’deltagerinvolvering’ og ’handling’ i relation til skolesundhedsplejen
• At identificere dilemmaer og konflikter i sundhedsplejerskers arbejde i skolen
• At bearbejde sundhedsplejerskers opgaver i skolen – herunder de afdækkede dilemmaer og konflikter – med fokus på værdier og forskellige sundhedsopfattelser
• At bidrage til at udvikle forståelse for sundhedsplejerskers arbejde, der overskrider modstillingen mellem sundhedsfremme, forebyggelse og behandling
• At identificere den sundhedspædagogiske udfordring, når det drejer sig om børns deltagelse i sundhedsfremme og forebyggelse
• At afklare hvad udfordringen konkret består i, i sundhedssamtaler og sundhedsundervisning.
I det samlede projekt, som er planlagt til at løbe over tre år, opereres der med 3 forskellige faser: 1) Værdiafklaring, 2) Nyudvikling og afprøvning og 3) Forankring. Alle tre faser har form af selvstændige forsknings- og udviklingsforløb. Bogen her beskriver resultatet af projektets første fase, fra 1. april 2004 til 31. marts 2005. Nedenfor beskrives de tre faser i kort form og desuden henvises til bilag 2 for en uddybende projektbeskrivelse.