Читать книгу VAerdier pa spil? - Bjarne Bruun Jensen - Страница 6

Projektets overordnede formål er at bidrage til et nyt syn på hele sundhedsområdet (med tilhørende begreber og implementeringsforslag), hvor sundhedsfremme og forebyggelse anskues i sammenhæng, snarere end som adskilte størrelser. Denne tilgang stiller utvivlsomt sundhedsplejersker over for nye udfordringer – hvad vil det fx sige, at skabe rammer for børn og unges deltagelse og handling, uden at de sundhedsprofessionelles faglighed sættes over styr?

Målgruppen for projektet er dermed skolesundhedsplejersker og sundhedsplejen som helhed og på længere sigt naturligvis skolebørn og børnefamilier. Sundhedsplejerskers arbejde med børn og unge involverer en række forskellige grundlæggende værdier, der relateres til sygdom, livskvalitet, handling, deltagelse m.m. Disse forskellige værdier vil ofte være i indbyrdes konflikt, og derfor må sundhedsplejerskernes kompetencer i det moderne samfund rumme evner til at håndtere og udnytte disse værdikonflikter i arbejdet med børn og unge.

At arbejde sundhedspædagogisk er at ville noget med andre mennesker – at de lærer noget og udvikler sig positivt som mennesker. I moderne pædagogik er der efterhånden fælles erkendelse af, at læring og udvikling kun er mulig gennem deltagelse, fordi viden og værdier ikke simpelt kan overføres fra ét menneske til et andet – eller fra én social kontekst til en anden. En vej til at kunne agere professionelt sundhedspædagogisk med børn og unge er at blive kvalificeret til at afdække og synliggøre de værdier, der knytter sig til deres sundhedsmæssige praksisser og dermed skabe forudsætninger for at målrette udviklingen inden for sundhedstjenesten. Det er derfor centralt at undersøge grundlaget for, hvorledes sundhedstjenesten og den enkelte sundhedsplejerske skal forholde sig til disse diskussioner og processer om værdiafklaring. Eksempelvis oplever mange sundhedsplejersker en konflikt, når de på den ene side arbejder på et grundlag, hvor børnene skal respekteres og involveres i diskussionen af, hvad sundhed er, mens de på den anden side er del af en tradition, hvor sund levevis opfattes som entydig og uden for diskussion.

I forbindelse med sundhedsplejens pædagogiske arbejde med børn og unge tales der aktuelt ligefrem om modsatrettede tilgange og arbejdsformer. Begrebet sundhedsfremme benyttes ofte om processer, der igangsætter og udvikler børn og unges egne resurser, egen livskvalitet og lyst til at handle i forhold til egen sundhed på et mere generelt plan. Centralt inden for denne tænkning står idéer om at involvere disse målgrupper med henblik på at fremme deres ejerskab og motivation. I modsætning hertil opfattes forebyggelse (og behandling) oftest som tiltag, der for det første retter sig mod specifikke sygdomme og for det andet igangsættes som ”top-down” aktivitet.

Sundhedsfremme overfor forebyggelse og behandling bliver derfor ofte fremstillet som deltagerinvolvering og ”bottom-up” – overfor ekspertstyring og ”top-down”. Denne modstilling opfattes i dette projekt som ufrugtbar, idet der inden for både behandling og forebyggelse er behov for etablering af processer, der bidrager til at opbygge målgruppers motivation og ejerskab, ligesom der også er brug for ekspertviden inden for sundhedsfremme.

Projektets ambition er derfor at overskride disse modstillinger med henblik på at skabe og sikre større sammenhæng – og dermed soliditet og kvalitet – i sundhedsplejens praksis. Endvidere er det ambitionen at etablere denne syntese på baggrund af empiri, der indsamles i projektet, hvor sundhedsplejersker indgår som aktive deltagere.

Projektet søger svar på følgende grundlæggende spørgsmål:

• På hvilket værdigrundlag arbejder skolesundhedsplejerskerne i Københavns Kommune med sundhedspædagogik i forhold til børn og unge, og hvordan harmonerer dette med kommunens overordnede værdier?

• Hvilke potentialer og barrierer oplever skolesundhedsplejerskerne for at arbejde med ’dialog’, ’respekt’, ’ligeværd’ og ’målgruppeinvolvering’ i det daglige sundhedspædagogiske arbejde?

• Hvilke værdimæssige refleksioner og kompetencer vil støtte sundhedsplejerskerne i at arbejde med kommunens grundlæggende værdier i det daglige arbejde, så de samtidig opfylder de givne retningslinier fra bl.a. Sundhedsstyrelsen?