Читать книгу VAerdier pa spil? - Bjarne Bruun Jensen - Страница 4
Afsnit 1: Introduktion
ОглавлениеBogen består af fire hovedafsnit: En introduktion, hvor vi kort gør rede for projektets ambition, forløb og design. Derefter følger et afsnit med seks grundtemaer fra sundhedsplejens praksis. De seks temaer er:
a) Sundhedsfremme og forebyggelse
b) Værdier og værdikonflikter
c) Deltagelsesbegreber
d) Kommunens værdigrundlag
e) Sundhedssamtalen
f) Marginaliserede og sårbare børn og unge.
Bogens tredje afsnit udgøres af sundhedsplejerskernes eget problemkatalog og forandringsforslag, og endelig følger et opsamlende afsnit med fem overordnede udviklingsfelter, som projektets videre forløb kan basere sig på.
Afslutningsvis bringes tre bilag, hvoraf det vigtigste er bilag 1, der rummer indsamlede data fra projektet i systematiseret form. Disse data udgøres af udsagn fra sundhedsplejerskerne, som de er kommet til udtryk under diskussionerne på de afholdte workshops samt i det spørgeskema, som alle sundhedsplejersker har udfyldt. Udsagnene er i bilaget struktureret efter en række temaer med tilhørende spørgsmål, der relaterer sig til projektets overordnede mål og problematik. Bilag 1 udgør på denne måde en central del af det empiriske grundlag for de resultater og konklusioner, der præsenteres i bogen. Bilag 2 er den uddybende projektbeskrivelse, og bilag 3 er en typisk plan for et af de fem workshopforløb.