Читать книгу VAerdier pa spil? - Bjarne Bruun Jensen - Страница 18

Når vi lancerer begrebet værdi og præsenterer projektets værdidefinition, er sundhedsplejerskernes første og mest umiddelbare reaktion at udtrykke værdier i form af følelser eller resurser. Sundhedsplejerskerne mærker deres værdier, og værdierne udtrykkes i følelsesmæssige størrelser som: trofasthed, åbenhed, tillid, ærlighed/oprigtighed, respekt, ansvarlighed, ægthed og ro. Eller sundhedsplejerskerne oplever værdier som motiverende resurser i arbejdet og fremhæver værdier som: arbejdsglæde, humor, fællesskab og fælles holdninger. Ofte opfattes værdier som størrelser, der både ’bor’ i sundhedsplejerskerne selv, og som også kan skabes socialt.

”Jeg tror meget på, at værdier kommer via kontakt, opdragelse osv. Hvis man iagttager værdier, får man vel også værdier – og mine værdier bor inden i mig”

Der gives også udtryk for en forskel mellem egne værdier og de værdier, der betragtes som fælles. Det er karakteristisk, at ”egne værdier” udtrykkes som noget positivt, mens de fælles værdier eller samfundsværdierne udtrykkes som en negation – altså som fravær af noget.

”Det gode liv for mig selv og mine nærmeste fremkalder tanker om gode oplevelser, interessant arbejde, at mine børn klarer sig godt, er glade osv. Alt sammen positive ting, som skaber ”det gode liv”. Hvad er det fælles gode? – her tænker jeg bredere ud i samfundet – Danmark og jeg tænker først på fravær af dårlige ting som fx. Krig, trafik, ulykker og sygdom – ting som samfundet og politikkerne kan være med til at forhindre. De positive ting, som fx ytringsfrihed, kommer her i anden række, måske fordi jeg tager det for givet”

Når sundhedsplejerskerne beskriver værdier i deres konkrete arbejde i skolen, oplever de, at værdier kan blive provokeret frem fra usynlige steder, og at de ”koster noget” – de er med andre ord ressourcekrævende at arbejde med.

”Mødet med andres værdier gør, at man får fokus på sine egne værdier, så må jeg måske revurdere mine egne”

”De værdier jeg har, er jo ikke nogle, der lige kom i går, og jeg ved jo ikke hele tiden, hvilke værdier jeg arbejder med, når jeg arbejder med børnene”

”Hvis mine værdier kommer for meget i spil, så lukker jeg mig”

”Værdier er ligesom skyer, de er ens, men alligevel forskellige. Mine er ikke som de andres”

”Nogle gange giver jeg køb på mine egne værdier, og så er jeg meget træt, når jeg kommer hjem”

”Jeg bliver provokeret af at arbejde med politisk fastlagte værdier. Det er latterligt på et eller andet plan”

Det er karakteristisk, at denne følelsesmæssige og oplevelsesorienterede tilgang til værdier ikke automatisk sættes i relation til den konkrete saglige og vidensmæssige dimension, der ofte er central i forebyggelsesarbejdet. Sundhedsplejerskerne diskuterer ikke umiddelbart værdier i forhold til faglighed, saglighed eller viden og tænker derfor ikke umiddelbart på værdier, når de beskriver deres forebyggende arbejde. Alligevel mener sundhedsplejerskerne, at diskussioner om værdier har stor betydning for skolesundhedsplejen, og de vurderer værdidiskussionerne på de afholdte workshops som uhyre væsentlige og meningsfulde for arbejdet i praksis. De er enige om, at det er relevant at reflektere over værdier, men at det fremstår som noget nyt og udfordrende i forhold til det konkrete forebyggende og sundhedsfremmende arbejde med børnene i skolen.

Sundhedsplejerskerne oplever endvidere, at værdierne er uden for styring og kontrol og derfor vanskelige at planlægge ud fra. Der ses her en afgørende forskel mellem sundhedsfremme og forebyggelse, idet det individuelle værdiarbejde opleves vanskeligt i et forebyggelsesperspektiv, mens det vurderes som helt nødvendigt set i et sundhedsfremmeperspektiv.

På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at værdier ofte beskrives som personlige og endvidere forbindes med følelsesmæssige eller oplevelsesmæssige størrelser. Værdidiskussionen på de afholdte workshops relateres ikke primært og eksplicit til begreberne sundhed, deltagelse, handling og handlekompetence. Derfor ligger der en spændende udfordring i at få værdidiskussionen udvidet, så den spænder over hele sundhedsplejens arbejdsområde, hvilket både omfatter sundhedsfremme og forebyggelse.