Читать книгу Rollespil - Группа авторов - Страница 22

Der findes forskellige former for fritidsrollespil; bl.a. bordrollespil, computerrollespil, liverollespil. En måde at forstå disse rollespilsformer bedre på, er ved at undersøge, hvordan det traditionelle rollespil historisk har udviklet sig: fra begyndelsen med Dungeons & Dragons i 1970’erne, over formaliseringerne og genreudvidelserne i 1980’erne, forsøgene på at gøre rollespil til en kunstart i 1990’erne til nutidens demokratiseringstendenser, men også konkurrence fra f.eks. computerspil.

Traditionelt fritidsrollespil er en mærkelig betegnelse. Fordi den slags rollespil, der her skal beskrives, går tilbage til begyndelsen af 1970’erne. Der har eksisteret andre former for rollespil lige fra børnelege og pædagogiske rollespil til terapi og historisk genopførelse. Men det er ikke dem, vi tænker på – og de er endda endnu ældre. Vores fokus er fritidsrollespil, der på engelsk kaldes roleplaying game (RPG), hvilket gør fritidsrollespillet lettere at adskille fra terapi og pædagogik. Den engelske betegnelse roleplaying game, der direkte oversat til dansk vil være rollelegespil, gør præcist opmærksom på, at rolleleg kombineres med spil. Grunden til, at vi kalder det for traditionelt fritidsrollespil, er fordi, der er kommet nye varianter af fritidsrollespil til, som vi ikke skal komme videre ind på, nemlig computer-rollespil og live rollespil. (Se også Anne Scott Sørensen: Fantasirollespil som performativ fortælling).

Man kunne også kalde traditionelt rollespil for bordrollespil eller pen-og-papir-rollespil, men ingen af betegnelserne er særligt oplagte. Med bordrollespil gøres der opmærksom på, at traditionelt rollespil spilles omkring et bord, hvilket ofte vil være korrekt, men bordet er ikke en nødvendig rekvisit for at spille rollespil. Nogle gange er det måske endda i vejen. Pen-og-papir-rollespil er en mere relevant betegnelse. Her gøres der opmærksom på, at spillet tager sit udgangspunkt i nedskrevne karakterark, tegnede kort og lignende. Men dels er denne betegnelse klodset, dels bruger rollespillerne aldrig selv den betegnelse om deres aktivitet. Malik Hyltoft har fanget dette problem, idet han skriver

at originalt har man søgt at skelne mellem live- og bordrollespil. Liverollespillerne kalder naturligvis bare deres spil for rollespil, eller hvis man skal strække sig, levende rollespil. Bordrollespillerne ville aldrig drømme om at kalde sig selv det, med mindre de skulle forklare sig overfor en liverollespiller. Der er ingen tvivl om at forskellen på live- og bord- er afgørende, og en skillelinie mange aldrig krydser, men litterært set er den næppe den vigtigste. (Hyltoft 2003, s.1)

Når Malik Hyltoft siger, at det næppe litterært set er den vigtigste, skal det forstås på den måde, at live rollespil, computerrollespil og traditionelt rollespil alle er kendetegnet ved på hver sin måde at kombinere fiktion og leg – herunder spil. Nogle vil kalde det interaktive fortællinger. Det er korrekt, at alle former for spil og leg er interaktive, men det gælder ikke, at al fiktion er struktureret som fortællinger. Ikke desto mindre vil rollespil, hvad enten der er tale om traditionelt rollespil eller de senere afarter, ofte gør brug af fortællestrukturen til fremstillingen af fiktionen.

I denne sammenhæng bruges begrebet traditionelt rollespil til at pege på, at det er her live rollespil og computerrollespil stammer fra. Man kan nemlig udmærket påstå, at hvis det ikke var for traditionelt rollespil, så ville computerspil ikke arbejde med fortællinger og fiktionsverdener i nævneværdigt omfang, og live rollespil ville blot være historisk genopførelse.