Читать книгу Rollespil - Группа авторов - Страница 28

Dansk rollespil blev en realitet i 1984, da rollespilssystemet Med Ild og Sværd, udarbejdet af Ulf Eriksen, blev udgivet privat i en lukket kreds. Der er ikke meget positivt at sige om dette første primitive forsøg. Reglerne var dybest set omskrivninger af Dungeons & Dragons, men med ekstra tunge tiltag og manglende forklaring på, hvad det skulle bruges til. Det er et klassisk underudviklet rollespilssystem.

Den første reelle udgivelse kommer først i 1986 under titlen På eventyr i vildmarken 1 af P.K. Paider (pseudonym for Paul Hartvigson og Klaus Johansen) på Forlaget Stavnsager. Det er ganske givet det danske rollespil, som havde det største potentiale, og det blev desværre tabt på gulvet. Således var det meningen, at der skulle komme en udvidelse kaldet På eventyr i den sorte dal. Imidlertid var de to pionerer udsat for datidens pædagogiske bedrevidende fordomme om, hvad børn havde godt af. Så alle de fantastiske elementer blev stort set udeladt og tilbage stod et socialrealistisk billede af en stenalderlandsby langs karavaneruten midt ude i ingenting – heraf titlen.

Mads Lunau Madsen, Malik Hyltoft og Troels Chr. Jakobsen skabte Viking: et rollespil om vikingetiden (Bogfabrikken 1990). De fik endda tegneserietegneren Peter Madsen kendt fra Valhalla til at illustrere, men at kalde det viking er nok en misforståelse. Som bekendt er en viking et udtryk for en bestemt type menneske, der drog på voldelige togter og eventyr i fremmede lande. Alligevel handler dette rollespil mest om husdyrhandel og reparation af gryder i jernalderen. Dette skyldtes et ønske om at tækkes forudindtagede, gammeldags meninger om, hvad der var mest belærende for unge mennesker. Det blev et museumsstykke for børn og ikke et eventyrrollespil. I det mindste har de et magisystem, selv om trolddommen ikke lægger op til det fabelagtige.

Via Prudensia eller VP – med kælenavnet Voldspalle – blev skabt af Ask Agger og Gimle Larsen (Modtryk 1994). Systemet er en blanding af de to tungeste og mest unødvendigt uhåndterlige systemer på markedet: GURPS og Rolemaster og er i praksis ubrugeligt. Deres settings er lidt spøjse – ofte med en antydning af befriende humor. Der er lavet en meget detaljeret rollespilsverden til systemet kaldet Holocaust, der bygger på skandinavisk mytologi samt anden verdenskrig, hvis det var gået bedre for Adolf Hitler. Verden er dog temmelig begrænset, eftersom den ikke bevæger sig ud over egne klichéer. Både system og verden er næsten pinligt fokuseret på vold. Alligevel er VP et spændende dansk udgivet rollespil.

Et ikke helt så kendt produkt er Fantasy Workshop: Et fortælle-spil/A storytelling game af Hanne Frank og Poul Bak (Fantasy Workshop 1996). Det er, som titlen antyder, et tosproget spil. På hver side er to spalter, hvor den ene er skrevet på dansk, og den anden er samme tekst oversat til engelsk. Det er tænkt som et familiespil. Anderledes fra normalt rollespil er det da også. Der er en spilleder, som i fællesskab med sin gruppe skaber en fortælling. Spillederen kan stille spilgruppen spørgsmål om, hvilken retning fortællingen skal tage. Endvidere er der et simpelt pointsystem, så spilgruppen kan blande sig i fortællingen under ordnede forhold. Da spilgruppen ikke får roller i fortællingen, er det imidlertid diskutabelt, om man overhovedet kan kalde det et rollespil. Der lægges fra forfatternes side op til, at alle fortællinger kan bruges, og de fokuserer derfor ikke på en bestemt slags fortælling eller genre. Dette er en svaghed, fordi spillerne står på bar bund og faktisk ikke får megen hjælp fra Fantasy Workshop til at komme i gang med en fortælling.

Senest har Malik Hyltoft og Palle Schmidt forsøgt sig med et rollespil kaldet Fusion (Høst & Søn 2000). Systemet er en videreudvikling af Viking, og tanken er at lave et dystert detektivrollespil, der foregår i 2012. Om Fusion må man konstatere, at layoutet er det bedste for et dansk rollespil nogensinde. Gennem billeder og opsætning formår de at sætte en dyster stemning. Spillet giver også mulighed for, at det kan tage en socialkritisk drejning, og bogen indeholder en del scenarier. Der er kommet flere supplementer til systemet.

På det seneste er kommet fantasy-rollespillet LEF – De samlede værker (Caligula 2003). Dette er et klassisk rollespil. Bogen er flot, men det er af den gamle skole med riddere og troldmænd. Man må imidlertid indrømme, at de har gjort meget ud af deres magisystem.