Читать книгу Rollespil - Группа авторов - Страница 25

I 1980’erne var der to udviklinger i rollespil. Den ene udvikling gik ud på at få styr på rollespillet gennem komplicerede regler. Den anden udvikling bredte rollespillet ud til en lang række andre fortællegenrer end blot eventyr (fantasy), science fiction og gys (horror). Samtidig spredtes kendskabet til rollespil ud over USA. Det blev så kendt i USA, at drengene i begyndelsen af filmen E.T. (Steven Spielberg 1982) sidder og spiller rollespil. Ja, efter nogle år blev det endda kendt i lille Danmark.

Med Advanced Dungeons & Dragons – også kaldet AD&D (TSR 1979) – sættes der skub i fremstillingen af en mængde komplicerede regler. Rolemaster af s. Coleman Charlton og Peter C. Fenlon fra Iron Crown Enterprices (ICE) i 1982 var en videreudvikling af AD&D fyldt med en lang række tabeller og specialregler. Det kunne derfor tage flere timer at færdiggøre en karakter i Rolemaster alene på grund af reglerne.

Champions (Hero Games 1982) er et typisk rollespil for sin tid. Det var et af de første superhelterollespil og udmærkede sig ved at opfinde en ny måde at lave karakter på, hvor spilleren fik nogle points, hun selv kunne fordele på karakteristika, færdigheder og som noget nyt fortrin og handikaps. Fordelingen af pointene krævede grundigt kendskab til en lang række regler. Champions er ironisk nok starten på de store universalsystemer. Det vil sige systemer, som kunne dække alting. GURPS – Generic Universal Role-Playing System (Steve Jackson Games 1986) er det første gennemførte universalsystem.

Men der var også tid til et hurtigt grin. Humoristiske rollespil kan i hvert fald dateres tilbage til 1984, hvor Greg Costikyan skabte rollespillet Toon (Steve Jackson Games). Her gjaldt det om at spille tegneseriefigurer i stil med Warner Bros.’ udødelige Snurre Snup og Søren Spætte. Samme år udgav han også det samfundskritiske rollespil Paranoia (West End Games), som havde et satirisk syn på den teknologiske udvikling og amerikansk kommunistforskrækkelse. Pendragon af Greg Stafford (Chaosium 1984), som nogle mener, er det bedste rollespil nogensinde, opnåede på mange måder det, som Dungeons & Dragons havde stilet imod: Her var et spil, der tog den fantastiske middelalder alvorligt. Men af samme grund skal man have en særlig interesse i ridderromantik for at værdsætte det. Ligeledes gælder Prince Valiant RPG af Greg Stafford (Chaosium 1984), som er det første storyteller-rollespil. Det er baseret på den kendte tegneserie Prins Valiant, og i modsætning til Pendragon har spillet enkle regler samt en enkel baggrund. Charmen ved systemet er, at man ikke ruller terninger, men mønter. Inspireret af Greg Stafford udkom også to andre fantasy-rollespil. Det farverige Ars Magicka (Lion Rampant 1985) af Mark Rhein·Hagen og Jonathan Tweet, samt det engelske Warhammer Fantasy Roleplay (Games Workshop 1986) af Graeme Davis, Rick Priestley, Richard Halliwell, Jim Bambra og Phil Gallagher. Begge spil foregår i eventyrverdener, der har deres baggrund i litterære forlæg. Ars Magicka minder om bogserien Hunden og Falken af Judith Tarr. Spillet handler om en gruppe excentriske isolerede magikere, der prøver at opfylde forskellige mystiske mål, alt imens de holder middelaldersamfundet fra livet. Warhammer Fantasy Roleplay er en kynisk Conan-Barbaren-møder-Shakespeare-verden, hvor kaotiske kræfter konstant truer med tilintetgørelse. Science fiction fik nogle helt specielle afarter i slutningen af 1980’erne. En af de mest interessante variationer var Space: 1889 af Frank Chadwick (GDW 1988), hvilket er et steampunk-rollespil, dvs. science fiction som i Jules Vernes’ og H.G. Wells’ dage. Cyberpunk 2.0.2.0 af Mike Pondsmith (R. Talsorian Games 1988) formåede rendyrket at fange cyberpunkstilen som science fiction uden eventyr og magi. Systemet benyttede sig af den særlige science fiction stil kaldet cyberpunk, hvor højteknologi og realistiske storbymiljøer skaber en fascinerende stemning. Samme år kom Cyberspace af Tod Foley (Iron Crown Enterprises). Shadowrun af Bob Charette, Paul Hume og Tom Dowd (FASA 1989) er en veloplagt kombination af cyberpunk og eventyr. Her kunne spillerne spille Dungeons & Dragons-roller, såsom orker, troldmænd og elverfolk placeret i en hårdtpumpet fremtidsverden, hvor magi var trængt ind. Senere blander Mike Pondsmith steampunk og eventyrromantik i rollespillet Castle Falkenstein (R. Talsorian Games 1994). Knap så kreativt succesfulde var fænomenerne Torg (West-End Games 1990) og Rifts (Paladium Games 1990). Disse to spil kendetegnes ved multigenre-baggrunde og multigenre-regler via møde med paralleluniverser. Generelt for dem begge gælder, at de ikke var seriøse, men til gengæld usammenhængende og overfladiske. De var eksempler på, at rollespil var ved at køre træt på dette tidspunkt, fordi utroværdige produkter kendetegnede branchen (Konzack 2002).