Читать книгу Rollespil - Группа авторов - Страница 37

Science fiction handler om den fjerne fremtid, den nære fremtid eller post-apokalyptiske scenarier. Som fortolkningsmatrice kendetegnes den ved netop at indregne vores moderne tid. Nutidens og fremtidens teknologi og videnskab tænkes sammen i scenarierne, og de grundlæggende spørgsmål om mennesket relateres til teknologiens fremskridt, mennesket som maskine og robot, mennesket som underlagt eller suverænt i forhold til teknologi etc., i stedet for fantasy-spillenes måde at relatere mennesket til natur, guddom og skæbne. Science fiction er også ofte iblandet action-genrens dramatik og handlende agenter. Og som regel er det de gode, som vinder og de onde, som taber, ligesom i actionfilmen.

Anne Scott Sørensen beskriver, hvordan truslen eller faren mod mennesket i den klassiske science fiction typisk er en lokaliserbar, ekstern størrelse. I science fiction er faren

gestaltet i det ydre som maskinel, drugs, rumvæsener og rumfartøjer fra andre planeter eller operative teknologier. Sammenlignet med horror, handler sf mere om det rationelle og det fornuftige/forstandsmæssige end om det irrationelle og det begærlige/det moralske og mere om det kollektive og det politiske end om det individuelle og moralske. (op.cit., s. 58)

I cyberpunk er teknologien ikke mere en ydre fare, men i stedet har teknologien, i form af microchips og proteser, trængt længere og længere ind i identiteten og i kroppen.

Det kan være svært at etablere et science fiction univers i liverollespil, og et alternativ er de post-apokalyptiske spil eller andre former for fremtidsscenarier, hvor kravet til teknologi og kulisser ikke er så store. Eksempel på et sådant spil er Efter vinter komme vår (spillet er omskrevet og dokumenteret i en rapport om levende rollespil, Frederiksen m.fl. 2001). Her beboede 50 spillere en grusgrav i fem dage, hvor plottet gik ud på at finde mad, hjælpemidler, samt at jagte en skat. Udgangspunktet for handlingen var verden efter en atomkrig, og det lavteknologiske science fiction-scenario skabte grobund for fremtidsfantasier: »I fem dage var dåseåbnere og pladespillere vilde tekniske ting og man så mange forskellige eksempler på kreativ brug af plastikposer, feltspader m.m.« (Frederiksen m.fl. 2002).

Andre genrer, som også har været afprøvet og gennemspillet som liverollespil, er gangsterrollespil og enkelte socialrealistiske scenarier. Gangsterfilmen er forgængeren til politifilmen, og den repræsenterer en mere realistisk og delvis samfundskritisk genre end f.eks. fantasy, horror og science fiction. Gangsterfilmen beskriver en underverden, ikke med trolde og orker, blodige monstre eller robotter, men derimod en af virkelighedens underverdener fyldt med vold og kriminalitet (for en beskrivelse af krimi- og gangstergenren som udgangspunkt for scenarier, se Nina Riis og Rikke Mørkholt: »At skabe levende rollespil for nybegyndere«). Socialrealisme er ikke almindeligvis en genre, som bruges i live-scenarier, men Rune Lippert, lederen i rollespilsforeningen Einherjerne i Århus, har i et interview, jeg har lavet med ham, nævnt et par scenarier: Det ene er Europa, det andet et historisk spil fra besættelsestiden i Norge; 1942, og det sidste, Mellan himmel och hav, er et nyt »familiespil« i Stockholm, som startede op i 2003. I det sidste scenario var konceptet, at spillerne skulle spille nye ægteskabsformer, så i stedet for at der var to i et ægteskab, var der fire personer i hvert ægteskab. Tilsvarende findes der også spil om parterapi (præsenteret på liverollespilsfestivalen Knudepunkt 2002), og der er også prøvet et Jerry Springer-scenario. Men disse spil er undtagelsen, som bekræfter reglen; det er de eventyrlige og historiske elementer, som dominerer i liverollespil som i mange andre rollespilsformer, og det er fortællinger, som ligger langt væk i forhold til vores egen hverdagsvirkelighed.