Читать книгу Rollespil - Группа авторов - Страница 39

Liverollespil som kulturelt fænomen kan ses i lyset af samfundskulturens generelle teatraliseringstendens (bl.a. Waade 2002, Gran 2004). Jeg tænker for eksempel på, hvordan stand up, karaoke, Popstars, biografiske dokumentarier, reality og gay-parader illustrerer forskellige måder for individer at gennemspille og fremstille sin egen identitet og sit eget rollegalleri på. Alle former indebærer en gennemspilning af spilleren som henholdsvis person og som rolle (for en uddybende analyse af rollebegrebet, se Torunn Kjølner: »At spille en rolle«).

Performance betyder at agere og spille en rolle. Det performative aspekt i liverollespillet har en særlig betydning, fordi spilleren bruger sin egen krop på en konkret, sanselig og fysisk måde. Der er med andre ord en særegen realisme i spil; en form for psykofysisk stimuli, jf. Gerhard Schulzes beskrivelse af oplevelsessamfundet (Schulze 1992), hvor vi kan mærke os selv, hinanden, landskabet, skrækken og befrielsen på en konkret måde. Selve kroppen bliver den vigtigste arena for at opleve og erfare. I liverollespil er kroppen både en agerende og sansende krop, mens i andre former for fritidsrollespil (bordrollespil, figurspil, computerrollespil m.v.), er der primært tale om en sansende krop.

Trods liverollespillets eventyrlige roller, som ligger langt væk fra spillerens hverdagsroller, er det stadig væk en helt grundlæggende dimension i liverollespillet, at spilleren netop lægger krop og identitet til rollen, og at spilleren langt hen ad vejen selv er med til at udvikle og definere rollen. Denne form for selviscenesættelse kan ses i forhold til individets identitetsmæssige søgeprocesser (Nielsen 1993), hvor det at skabe og forvalte sit liv som værk, som fortælling og som projekt, netop fordrer forskellige æstetiske kompetencer og mediematricer. Det handler dermed ikke kun om matricer som fortolkningsrammer, men også som handlingsrammer, hvor du i liverollespillet træner til hverdagens rollespil ved at få lov til at træde ud af hverdagen og ind i fantasiverdenen. Foruden at være fortolkningsramme for ydre hændelser, selvet og historien, repræsenterer liverollespillet en kulturel arena for at oparbejde kompetence og afprøve hverdagens sociale rollespil, indre rollekonflikter og selvets spillekoder. Rollespillet bliver på denne måde en særlig eksplicit praksisform, der har som formål at dygtiggøre spillerne til rollespil, til dramaturgi, til regi og iscenesættelse; en praksisform, der udvikler og bevidstgør spillerne i forhold til deres egne og andres rollespil og identitetsspil i den sociale virkelighed (for en mere udfoldet diskussion vedrørende dette argument, se Timm Knudsen: »Vampire Live«).