Читать книгу Rollespil - Группа авторов - Страница 38

En anden måde at betragte scenarierne på i forhold til mediematricerne er at se på forholdet mellem kampagner og one-shots som henholdsvis forholdet mellem tv-serier (kampagner som scenarier, der gentages med faste mellemrum) og spillefilm (scenarier som one-shots, der kun gennemspilles én gang). Samtidigt kan man argumentere for, at der findes elementer af soap, f.eks. i vampyrspillenes uendelige intriger og indre konflikter, hvor spillet primært domineres af relationer og dialog, og hvor det f.eks. gælder om at holde styr på slægtskabsforhold og venskab, etablere tillid og gennemskue bedrageri. Vampyrkampagnen fungerer som en uendelig vampyrdræber-serie á la Buffy – The Vampire Slayer, og i sin form og sit format åbner kampagnen for en type spil og en type spillere, der adskiller sig markant fra kampscenarierne, hvor den fysiske kamp og den ydre natur skaber dramatik og spil. Det er derfor ikke overraskende, at vampyrspillene netop appellerer til kvindelige spillere, der – i højere grad end mænd – er soap-kendere. I soap er dialogen og relationen det væsentlige, det er ikke plottet, ikke handlingen, ej heller dramatikken. Derimod er det alle de små blikke, skulderbevægelser og de mange, mange ord og replikvekslinger, som skaber spænding i spillet. I action-fantasy-kampagner, som 1.søndag repræsenterer, er det derimod de ydre konflikter og voldsomme handlinger, der står på dagsorden. Her er kroppe, kamp, fysisk aktion og dramatiske højdepunkter det vigtige.

Kampagnernes uendelige serieformat og gentagelser giver liverollespillet et rituelt præg, hvor det ikke længere er den konkrete handlingsgang eller overordnede plot, som er vigtigt, men det at gentage spillet sammen med venner, i de samme omgivelser, i de samme dramaturgiske og tidsmæssige rammer. Kampagnerne bliver derfor i mindre grad en teaterforestilling og mere et fritidskulturelt cyklisk ritual. Live-kampagnen 1.søndag bærer til og med navnet efter det tidspunkt ritualet foregår: nemlig første søndag i hver måned. Handling, roller og plot er dermed underordnet det, at vi mødes fast på Vestereng i Århus den første søndag hver måned (se også Anne Scott Sørensen: »Fantasirollespil som narrativ performance«).