Читать книгу Kildekritisk tekstsamling - Группа авторов - Страница 12

En kilde vil ofte være præget af en bestemt, mere eller mindre bevidst tendens hos ophavsmanden, f.eks. en politisk tendens. Det er tydeligt, at Saxos idealkonge Knud den Hellige gør alt, hvad han kan for at gavne kirken. Dette kunne hænge sammen med, at Saxo selv var gejstlig, og at hans chef og opdragsgiver var den danske kirkes overhoved, ærkebiskop Absalon. Efterkommere af drabsmændene ville måske tegne et helt andet billede af kongen og kongedrabet ud fra en helt anden politisk tendens. En tendens kan være meget andet end politisk. Erindringer vil f.eks. ofte være præget af en tendens hos ophavsmanden til at fremhæve sin egen rolle i de begivenheder, han skildrer. I en vis forstand kan han slet ikke lade være. Uanset hvor beskeden han er, må han nødvendigvis skildre dem ud fra sit bestemte synspunkt, og han vil altid på en eller anden måde være interesseret i det billede, teksten tegner af ham selv. F.eks. kunne han være interesseret i at fremstille sig selv som et beskedent menneske.

Man kan gå endnu videre og sige, at enhver tekst har et formål og dermed en tendens til at fremstille tingene på en bestemt måde fra en bestemt vinkel. At den fuldstændigt neutrale og objektive tekst slet ikke findes. Men tendenser kan være mere eller mindre stærke og tydelige. Nogle tekster er mere tendensladede end andre. I kildekritikken gælder det overalt om at være opmærksom på eventuelle tendenser i en tekst. De kan have stor betydning for dens udsagnskraft. Også i positiv retning. Hvis en kilde f.eks. rummer et udsagn, der går imod dens generelle tendens, hvis vi f.eks. hos Saxo støder på et negativt udsagn om hans helt Absalon, vil dette udsagn alt andet lige stå stærkere end et lignende udsagn i en kilde, der var fjendtlig over for Absalon. Saxo har gjort en indrømmelse, fordi han i sandhedens interesse var nødt til det.