Читать книгу Kildekritisk tekstsamling - Группа авторов - Страница 16

Begrebet »repræsentativitet« bruges i sin mest præcise betydning i faget statistik, der jo indgår i alle videnskaber, som foretager kvantitative undersøgelser, herunder historie. Hvis man har et meget stort kildemateriale, som er for stort til, at man kan nå det hele igennem, må man foretage et udvalg af såkaldte stikprøver. For at undersøgelsens resultater kan få gyldighed for hele det område, materialet dækker, f.eks. kongeriget Danmark, skal det udvalg, man foretager, være repræsentativt. Hvis man f.eks. vil undersøge vielsesalderen og dens udvikling i den danske befolkning 1750-1850, vil man næppe kunne overkomme at undersøge alle danske kirkebøger, men må nøjes med et udvalg. Repræsentativiteten af et sådant udvalg kan tilstræbes på flere måder. Man kan lægge bestemte kriterier til grund, f.eks. en geografisk spredning, så man tager et vist antal kirkebøger fra hvert stift, eller man kan foretage et fuldstændig tilfældigt udvalg. Det sidste er statistikkens foretrukne metode, som bruges bl.a. i meningsmålinger. Et udvalg kan siges at være repræsentativt, hedder det her, hvis hver enhed, her enhver vielse, har haft en kendt sandsynlighed for at komme med i udvalget. Dette er et meget strengt krav, som volder store vanskeligheder i praksis, ikke mindst i historiske undersøgelser, hvor en del af kildematerialet typisk mangler. Hvis et vist antal kirkebøger er gået tabt, vil enhver vielse jo ikke have chancen for at komme med.

Derfor anvendes ordet »repræsentativt« blandt historikere i en bredere og vagere betydning end den statistiske, nemlig nogenlunde synonymt med ordet »typisk«, f.eks. således: hvor repræsentativt er Saxos kongeideal for kongeopfattelsen i danske krøniker og andre tekster fra højmiddelalderen? Hvor repræsentativt var det for kongeopfattelsen i den danske befolkning omkring år 1200? Havde hele befolkningen et sådant kongeideal, eller fandtes det kun i eliten eller bestemte dele af eliten? Repræsentativitetsproblemet optræder især i strukturhistoriske undersøgelser, sjældnere i begivenhedshistoriske sammenhænge som dem, denne samlings kildesæt handler om.