Читать книгу Rollespil - Группа авторов - Страница 11

Fælles for både fantasirollespillet og live rollespillet er, at fortællingen ikke bare fortælles frem, men fremføres eller netop performes, idet fortællingen kropsliggøres og eventyret så at sige sker i og med spillet. For at dette kan finde sted, anvendes der ligesom i ritualet en bestemt fremgangsmåde med nogle fastlagte procedurer og formularer, der netop ved at sikre traditionen også sikrer karakteren af begivenhed, af live.

Denne artikel skal fortrinsvis handle om fantasi- eller bordrollespillet, men jeg skal også belyse fællestræk i de forskellige former for fritidsrollespil og derigennem aspekter af liverollespillet. Foruden fantasi- og liverollespillet er det, man samlet kunne kalde fritidsrollespil, omfattet af henholdsvis kort-, figur- og brætspil og computerbaserede spil, der på forskellig vis refererer til de samme fiktive universer (jf. Öhlund 2002). Fællestrækket ligger først og sidst i disse universer og i forsøget på at ‘virkeliggøre’ dem – som forskellige former for performance. ‘Urkilden’ for dem alle findes i J.R.R. Tolkiens forfatterskab, især fantasy-klassikerne The Hobbit (1937) og Lord of the Rings I-III (1954-55). Ifølge folkloren omkring spillene blev de første, Dungeons & Dragons (1974) og opfølgningen Advanced Dungeons & Dragons (1977), designet af Gary Gygax med det formål at give bøgernes fans lejlighed til selv at udleve de fantastiske eventyr gennem et ritualiseret, dvs. regelbaseret og narrativt struktureret, rollespil (Sørensen 2002a). I det følgende skal jeg beskrive fritidsrollespillet nærmere med afsæt i fantasirollespillet og argumentere for, at det med fordel kan beskrives og forstås i et performanceperspektiv.