Читать книгу Rollespil - Группа авторов - Страница 13

Men hvad er så et fantasirollespil, rent konkret. Ja, til grund for det ligger altid et bestemt koncept, der er materialiseret i følgende dele:

1) En kampagne, dvs. et fiktivt univers, der er omsat i et sæt af roller, miljøer, konflikter mv. Kampagnerne findes beskrevet i en omfattende serielitteratur bag spillene. De første rollespil, Dungeons & Dragons (1974) og Advanced Dungeons & Dragons (1977), blev dog først senere til serielitteratur, nemlig serien Dragon-Lance, der efterfølgende er blevet omsat i et hav af subserier forfattet af et kollektiv under ledelse af Margaret Weis og Tracy Hickman. (Advanced) Dungeons & Dragons er som nævnt oprindeligt udsprunget af J.R.R. Tolkiens litterære univers, men siden har nye rollespil taget afsæt i andre fiktive universer, og der tegner sig i dag en række grundgenrer, som også ses inden for en række andre medier: fantasy, horror, science fiction/cyberpunk mv.

2) Et grundsæt, der omfatter et scenario, dvs. en form for drejebog, et rollehæfte og et regelsæt. Eksempler på scenarier er nu nærmest kanoniske oplæg som Vampire fra 1992 (horror) eller Cyberpunk fra 1990 (sf/cyberpunk). Scenariet er et udsnit af en kampagne, der er udformet som en slags lokal historie eller et sub-plot. Et scenario, opridser rammerne for et handlingsforløb, og det kan også skitsere forskellige handlemuligheder i form af såkaldte flow-charts, der er en form for narrative modeller, der følger genrens traditioner. Det er dog vigtigt, at plottet først realiseres i og som spil, guidet af en spilleder. Et scenario omfatter derudover en begrænset rolleliste med et oplæg til realisering af rollerne og eventuelt også såkaldte personark, hvor forskellige typer, egenskaber og færdigheder etc. angives og værdisættes.

3) Et regelsystem med personark – opdelt i egenskaber, færdigheder og artefakter – og et pointsystem. Personarket udfyldes ved spillets start på den måde, at terningekast kombineret med pointsystem afgør figurens sammensætning og valorisering af forskellige egenskaber, færdigheder og artefakter. Regelsættet fastslår f.eks. kompetencefordelingen mellem spilleder og spillere, og hvornår og hvordan terninger og pointsystem skal anvendes. Terningerne tages f.eks. i brug, når det skal afgøres, om spillerne kan effektuere deres intentioner og lade spilpersonerne udføre bestemte handlinger. Men de kan også bruges til at afgøre, hvorvidt spillederen eller spillerne kan bestemme udgangen af en bestemt handlingssekvens.

Til de kommercielle koncepter hører derudover ofte en række hjælpemidler i form af forskellige håndbøger for såvel spillere som spilledere. Her findes mere udbyggede regelsæt, pointsystemer mv. Hertil kommer diverse kataloger, som kan bruges til at udvælge forskellige typer af udstyr til de såkaldte spilpersoner, fra alkymistiske væsker til cyber-wear – alt efter, hvad genrekravene tilsiger af muligheder. For liverollespillets vedkommende kan disse forlæg være mere eller mindre udbyggede, idet det her er henholdsvis kartografien og scenografien, der vægtes.