Читать книгу Rollespil - Группа авторов - Страница 8

Antologien anlægger tre perspektiver på rollespil: Dels anskues rollespil fra en æstetisk vinkel, dels fra en pædagogisk vinkel og dels fra en kulturanalytisk vinkel. Disse tre perspektiver kan være til stede i én og samme artikel, men der er også artikler, der fremhæver det ene perspektiv frem for det andet. Samtidig er antologien redigeret sådan, at de forskellige artikler refererer til hinanden på kryds og tværs.

I forhold til den æstetiske vinkel belyser flere af artiklerne de æstetiske kvaliteter og potentialer, rollespillet har, og de æstetiske virkemidler, som rollespil gør anvendelse af, og der fokuseres også på, hvordan rollespillet knytter sig til kunst- og kulturhistorien, og hvordan rollespillet anvender genrer og virkemidler fra forskellige kunstarter og populærkulturelle fænomener. I forlængelse af dette undersøger antologien også nærmere, hvordan rollespil forbinder sig til teatret både aktuelt og historisk i den måde, rollespil anvender teatrets terminologi såvel som dets metoder og virkemidler. Den pædagogiske vinkel indebærer, at antologien ser nærmere på, hvordan rollespil anvendes i forskellige pædagogiske praksisformer, som f.eks. i dramapædagogikken, i undervisning i folkeskolen, i kulturformidling, teambuilding og i human ressource management etc. Endelig anlægger antologien en kulturanalytisk vinkel på rollespil, dvs. som kulturel aktivitet i bredere forstand, herunder som fritidsunderholdning der rummer væsentlige redskaber til de medvirkendes selvforståelse og selvfortællinger. Den kulturanalytiske vinkel indebærer også, at antologien ser nærmere på, hvordan rollespil kan anvendes i en hverdagskulturel rituel livspraksis, hvor det at spille forskellige roller er den primære måde, hvorpå den moderne identitet dannes.

Trods rollespillets store udbredelse og popularitet har forskningen på området kun haft begrænset omfang eller begrænset sig til en særlig – primært pædagogisk – optik. Det er som modvægt til dette, at antologien anlægger sit tredelte perspektiv i et forsøg på at omfatte rollespilsfænomenets kompleksitet. Antologiens forfattere repræsenterer en bred vifte af praktiske og teoretiske tilgange til rollespil; kultur- og teaterforskere, medie- og spilforskere, pædagoger, seminarielærere, rollespillere, spiludviklere og virksomhedskonsulenter.

I antologien første del – ROLLESPILLETS FORTÆLLEFORMER – lægger kulturforskeren Anne Scott Sørensen ud med artiklen »Fantasirollespil som narrativ performance«. Forfatteren gør her rede for rollespilskulturens sammensatte karakter, hvor både medier, kommercielle interesser og individets selvfortællinger sættes i spil. Scott Sørensen foreslår begrebet »narrativ performance« for at beskrive, hvordan rollespillet er en særlig form for fortællende selvfremstilling og kollektiv identitetsdannelse, og hun argumenterer for, at rollespilsscenarierne bl.a. omfatter kritiske og etiske refleksioner relateret til højaktuelle samfundsmæssige spørgsmål som bl.a. evolution, økologi, slægtskab, fællesskab og teknologi.

Computerspilforskeren og rollespilsudvikleren Lars Konzack og rollespilleren Ian Dall følger i deres artikel, »Det traditionelle fritidsrollespil«, op på diskussionen af de forskellige genrer, der er på spil inden for rollespilmiljøet: fra begyndelsen med bl.a. Dungeons & Dragons i 1970’erne, over formaliseringerne og genreudvidelserne i 1980’erne, forsøgene på at gøre rollespil til en kunstart i 1990’erne til nutidens demokratiseringstendenser, men også konkurrence fra f.eks. computerspil.

I artiklen »Jeg – en actionhelt« ser kultur- og medieforskeren Anne Marit Waade nærmere på, hvordan forskellige rollespils-scenarier tager afsæt i nogle kendte og populære fortællinger, scener og genrer, f.eks. science fiction, horror, fantasy, vampyrfortællinger og middelalderscenarier. Artiklen giver et bud på, hvorfor det netop er disse populærkulturelle matricer, der går igen, samt hvilken betydning, de kan have for rollespilleren.

Computerspilsforskeren Kjetil Sandvik ser nærmere på, hvordan rollespil fremstår som interaktive og spilcentrerede fortællinger i artiklen »Når fortællingen inviterer indenfor«. Artiklen giver et bud på nogle dramaturgiske perspektiver, der kan hjælpe os til at forstå computerspillets og andre former for rollespils særlige form for narrativitet og interaktive karakteristika.

Nina Riis og Rikke Mørkholt Jensen, der er ejere af det århusianske rollespilsfirma RollespilsGalleriet, redegør i artiklen »At skabe levende rollespil for nybegyndere« for nogle af de overvejelser og tanker, man bør gøre sig, når man beskæftiger sig med liverollespil. Fiktionskontrakten sikrer spillernes accept af og forståelse for, hvordan spillet afvikles. Artiklen gennemgår to grundlæggende elementer i liverollespillet – genrekendskab og interaktivitet – og præsenterer nogle helt konkrete redskaber til, hvordan man kan indføre nybegyndere i genren.

Gamemasteren og scenarieforfatteren Hans Christian Molbech viser i artiklen »Meskalin« hvilke overvejelser, en scenarieforfatter gør sig omkring et liverollespilsscenario. Udgangspunktet er et konkret scenario, Molbech selv har været forfatter til, og han stiller sig selv spørgsmål om, hvad der er det vigtige i en rolle, og hvordan man skaber de bedste rammer for fantasi og intenst rollespil og artiklen giver et grundigt indblik i hvilke tanker, der ligger bag scenariet.

I antologiens anden del – ROLLESPIL OG TEATER – ser vi nærmere på de ligheder, der er mellem forskellige former for rollespil og teatret. I artiklen »At spille en rolle« ser teaterforskeren og -pædagogen Torunn Kjølner nærmere på forholdet mellem ‘rollen’, sådan som den findes anvendt i teatret, og rollen som metafor i samfundsvidenskaberne: Når vi taler om at nogen eller noget spiller en rolle, har begreberne spil og rolle flere betydninger. Kjølner redegør for nogle sammenhænge mellem roller brugt i teatersammenhæng og roller i samfundsvidenskabeligt perspektiv. Artiklen giver indblik i, hvad de lange traditioner for at studere roller og skabe rollespil både inden for og uden for teatret har drejet sig om, og diskuterer således, hvad teaterroller og sociale roller kan have med hinanden at gøre.

Teaterforskeren og dramapædagogen Janek Szatkowski tager i artiklen »Rollespillets udfordring – udfordring til rollespillet« udgangspunkt i de til tider heftige diskussioner internt i liverollespilmiljøet om, hvordan man skal definere rollespillet og dets forskellige genrer, om man skal henregne aktiviteterne til kunst eller til noget helt andet, om der er fiktion på spil eller ej osv. Artiklen bidrager med nogle refleksioner over, hvordan man kan anskueliggøre affiniteten mellem kunst, teater og rollespil – blandt andet ved at bruge teorielementer fra en interaktiv dramaturgi.

Teaterforskeren og dramapædagogen Ida Krøgholt kritiserer i artiklen »Rollespillets attraktion« de pædagogiske rollespilstraditioners tilbøjelighed til at se på rollespil med subjektets briller og en bestemt forestilling om, at læring er noget, der foregår inde i den enkelte. Som modspil til den subjektivt orienterede pædagogik undersøger artiklen muligheden for interaktiv læring gennem rollespil og tager afsæt i den tyske filosof Gadamers Spiel-begreb. I artiklen bruges et af liverollespilmiljøets dogmemanifester og performanceteatergruppen Forced Entertainments arbejdsprincipper som eksempler på interaktive spilstrategier, hvis anliggende netop er at holde liv i spillet.

Nina Riis diskuterer i artiklen »Rollespillets fiktionskontrakt«, hvorfor det er vigtigt, at rammesætningen er i orden – at fiktionskontrakten er underskrevet af alle parter. Man befinder sig som karakter i fortællingen, samtidig med at man er med til skabe den, og man kan på én gang være tilskuer til medspillernes såvel som sit eget spil.

I antologiens tredje del – ROLLESPIL SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ – vendes blikket mod, hvordan rollespil kan anvendes i læringsøjemed og det pædagogiske potentiale, der ligger i f.eks. rollespillets interaktive strategier. Dramapædagogen Klaus Thestrup beskriver og analyserer i artiklen »Jagten på Kulturhuset«, hvordan han i samarbejde med en række studerende fra Jydsk Pædagog-Seminarium udviklede et rollespil som kulturformidlingsopgave for Kulturhuset i Randers: I tre dage blev kulturhuset lavet om til en kæmpestor labyrint, hvor magasiner, gange, kælderrum, elevatorer og udstillingsrum blev til rum i noget, der kunne ligne et computerspil. Børn og unge blev – i rollen som opdagere – sendt ind i en verden af mystiske hændelser, ukendte figurer, fascinerende genstande og uoverskuelige valg.

Asta Wellejus og Ask Agger, der er indehavere af rollespilsfirmaet Zentropa Interactive, ser i artiklen »Lyst, leg og læring« nærmere på rollespil som læringsform, samt hvad simuleringer og leg kan gøre for formidling. Som eksempel ser artiklen nærmere på Zentropa Interactives rollespil, I Statens Tjeneste, og beskriver en mulig måde at bruge rollespil på i læringssammenhænge. Artiklen introducerer rollespillets grundelementer og kommer med et bud på en definition af rollespil som læringsmedie, samt et håb for, hvad fremtidens læringsrum vil bringe.

Et konkret rollespil beskrives i artiklen »Murder by Design« af spiludviklerne Max Møller og Svend Ask Larsen, der har designet det kriminalvidenskabelige spil Drabssag/Melved for Learning Lab Denmark. Forfatterne beskriver de tanker, de gjorde sig undervejs i designprocessen om rollespillets elementer, og hvordan vi kan bruge dem i designet af et nyt læringsspil. De ser nærmere på hvilken viden, man skal trække på for at designe et godt læringsspil, som engagerer eleverne, og som følger specifikke læringsmål.

Denne tråd tager rollespilsforsker Thomas Duus Henriksen, der også er indehaver af rollespilsfirmaet Situid, op i artiklen »Rollespil som læringsmedie«. Rollespillet vinder i disse år hastigt indpas på den kompetenceudviklende arena, en udvikling, som både kan ses inden for det etablerede uddannelsessystem og inden for efteruddannelsesområdet, hvor den spilbaserede læring løbende finder nye og spændende anvendelsesområder. Artiklen klarlægger nogle af de læringsmæssige potentialer og udfordringer, som koblingen mellem liverollespil og læring indeholder, for derfra at argumentere for nødvendigheden af en solid, teoretisk forankring af anvendelsen af rollespil i læringssammenhænge.

I antologiens sidste del – ROLLESPIL SOM SELVFORTÆLLING – skifter vi perspektiv til kulturanalytisk at undersøge, hvordan rollespil både i en pædagogisk såvel som en populærkulturel aftapning kan fungere som redskaber for afprøvning af, såvel som konstruktion af identitet. Ulrik Lehrskov og Alex Uth, begge garvede rollespillere og rollespilsudviklere og sidstnævnte ansat i rollespilsfirmaet RuneStone, beskriver liverollespillets erkendelsesmæssige potentialer i artiklen »Adam – fortællingen om en rollespiller«. En rollespiller er altid bevidst om sine roller, i familiesituationer, på arbejde og i fritiden, og lægger dermed også en identitetsmæssig afstand til dem. Denne på en gang både distante holdning til rollespillet og indlevende brug af roller udgør en væsentlig del af rollespillerens selvforståelse. Ved at lægge ord i munden på den fiktive rollespiller Adam fremlægger artiklen det synspunkt, at rollespillere forstår sig selv som mennesker, der er i stand til at gennemskue, at alle mennesker altid indgår i en selvfortælling.

I artiklen »En dag bliver man voksen, men aldrig pludselig – refleksioner over rollespillet, mytologiseringen og overgangsritualet« tager religionshistorikeren Dorthe Refslund Christensen afsæt i netop »Adam – fortællingen om en rollespiller«, og anvender denne til en række refleksioner over rollespil, mytologisering, ritualisering og selvfortælling hos rollespillere. Det er artiklens grundlæggende påstand, at rollespil kan være rum for en mytologisering og ritualisering, som kan give rollespilleren nye redskaber i sin selvforståelse.

Kultur- og medieforskeren Britta Timm Knudsen ser i artiklen »Vampire Live – performative identitetsspil og medieret hybridform« nærmere på, hvordan liverollespil kan anvendes som identitetsmæssige øvelsesbaner. Artiklen tematiserer rollespil som en iscenesat eller medieret selvfremstillingsform, der ophæver modstillingen mellem det reale og det virtuelle (det medierede) og mellem virtuelle og aktuelle virkeligheder. Det vil sige, at rollespil både er en imiterende praksis og en skabende praksis. Eksempelmaterialet hentes i et feltstudium, forfatteren har lavet af vampyrrollespil i Århus, og artiklen introducerer til denne specifikke type rollespil og giver også nogle bud på, hvorfor denne særlige genre tiltrækker de unge nu.

Asta Wellejus og Ask Agger ser i artiklen »Den selvfortællende organisation – om anvendelse af rollespil i organisationsudvikling og virksomhedskurser« nærmere på anvendelse af rollespil i organisationsudvikling og virksomhedskurser. Den moderne organisation er under belejring. Både internt og eksternt accelererer en udvikling, der på en gang underminerer gamle ledelsesværktøjer og afføder nye krav til organisationen. Artiklen fremdrager en række elementer fra Zentropa Interactives teoretiske udgangspunkt, en tilgang forfatterne selv kalder Third Generation Storytelling, og giver et bud på tre udfordringer til den moderne organisation, der alle kan bekæmpes med anvendelse af elementer fra rollespil.

I antologiens afsluttende artikel »Den fri legion – en flok store drenge leger liverollespil« præsenterer Klaus Thestrup et antropologisk studie af en gruppe unge liverollespillere i alderen 11-13 år, som han selv som rollespiller-newbie har stiftet bekendtskab med gennem det månedlige liverollespil 1. søndag på Vestereng i Århus. I artiklen fortæller Thestrup om, hvordan disse unge drenge anvender liverollespil, ikke blot når de deltager i de store slag på Vestereng, men også som materiale i de lege, de i øvrigt leger og spil, de selv skaber.

Vi vil sige tak til forfatterne for deres engagement og tålmodighed i processen med at få publiceret bogen, og vi glæder os til at forfølge de forskellige bidragsyderes videre arbejde med rollespil. Vi vil også sige tak til Aarhus Universitetsforlag for godt samarbejde, og til Afdeling for Dramaturgi ved Aarhus Universitet, der både økonomisk og på anden måde har støttet og opmuntret til bogens tilblivelse. Ved hjælp af økonomisk støtte fra Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation samt Aarhus Universitets Forskningsfond er ideen nu blevet en realitet: den første samlede og forskningsbaserede bog om liverollespil i Danmark! God læselyst.