Читать книгу Rollespil - Группа авторов - Страница 19

Spørgsmålet er så, hvad alt dette kan bruges til i forbindelse med fritidsrollespillet i dets forskellige former. Ja, først og fremmest kan det bruges til at forstå, hvordan det indgår som et af flere nye, senmoderne udtryksformer og en tids- og stedsbestemt bestræbelse på at udtrykke væsentlige såvel individuelle som kollektive erfaringer. Men det kan også bruges til at forstå, hvordan rollespillet og dets forskellige typer samtidig udgør en række særlige genrer, medier og fora, der er både identitetsdannende og handlingsbefordrende ved at udgøre sine egne kontekster og producere sine egne begivenheder, bl.a. gennem de særlige kombinationer af narration og performance. Det gør en forskel, om man spiller liverollespil eller fantasirollespil, men også, hvilke særlige genrer og medier, der foretrækkes.

Der har fra mange sider været peget på, at oplevelsessamfund og medieglobalisering blandt andet indikerer, at vi lever i en emotionaliseret og æstetiseret kultur, hvor ideologier og symbolske universer er blevet erstattet af affektive alliancer og effektjageri – ja, at meningsdannelse i dag er forskudt til karakteren og graden af affekt og effekt (forstået som sansemæssig påvirkning). Sådanne røster har ofte været forbundet med en frygt for et tilsvarende tab af social bevidsthed og kritik, og de har ofte været rejst i forbindelse med de forskellige former for fritidsrollespil. Det er dog ikke mine erfaringer fra rollespilmiljøet, hvor genre- og affektvalg ofte forbindes med særlige ‘lejer’ for et etisk engagement. Men ligesom alle andre steder kan rollespillet også fungere som ren underholdning og som afsæt for en eksklusiv klub – eller det kan anvendes som ramme for racisme, mobning etc. Grundlæggende vil jeg imidlertid påstå, at det handler om en virkeliggørelseseffekt og om en a-klimatisering til det vilkår, at forholdet mellem det virtuelle og det virkelige er radikalt forskudt i det senmoderne ungdoms- og hverdagsliv.

Artiklen bygger på tidligere forskning og artikler, samlet i Troldmandens lærlinge (2002), og rummer i de indledende definitioner direkte passager herfra. De tilgrundliggende data og de fremførte synspunkter er altså ikke nye, men samlet og gentænkt i den foreliggende sammenhæng.