Читать книгу Rollespil - Группа авторов - Страница 7

Rollespillets fiktion indebærer et spil mellem parallelle verdener, og med antologien ønsker vi at opfange de muligheder, fiktionen giver os for at spille en rolle og afprøve forskellige fortællinger, scenarier og karakterer i de forskellige verdener. For fantasirollespil ligger fiktionens verden typisk langt væk fra virkelighedens hverdagslige verden. På denne måde står fiktion i kontrast til virkeligheden. Men fiktion er også – på den anden side – karakteriseret ved at være en ramme, der på samme tid adskiller sig fra og spejler virkeligheden. Parallelle verdener skal med andre ord ikke ses som adskilte verdener, og rollespil er et meget godt eksempel på, hvordan forskellige verdener – fiktive som virkelige – fungerer i et samspil. Endnu en dimension er den imaginære verden og den fortælling, der skabes i hovedet på den enkelte spiller. Fritidsrollespil demonstrerer på enestående facon, hvordan fantastiske fortællinger skabes ved hjælp af simple hjælpemidler og skitseagtige kulisser, og for en udenforstående kan måske et live scenario ligne en talentløs og hensigtsløs amatørforestilling, mens spillernes oplevelse og fortælling er en helt anden. Den imaginære fortælling er en væsentlig del af rollespillets kreative og æstetiske potentiale. Denne fortælling er ikke nødvendigvis den samme som fiktionens narrative plot eller handlingsforløb, men er en kreativ og fantasifuld fortælling, der udfoldes i den enkelte spillers forestillingsevne.

Idéen om rollespillets parallelle verdener refererer med andre ord til de mange virkeligheder, der er på spil på samme tid, og på den måde hænger det også sammen med forestillingerne om, at »verden er en scene«; fortællingen og rollespillet er en måde at fortolke, forvalte og skabe sammenhænge på. Rollespil er en form for performativ fortælling, hvor spillet og (selv)iscenesættelsen ses i sammenhæng med narrative strukturer. Mens skuespilleren orienterer sig i rum (du spiller en rolle i forhold til en beskuer – selv om beskueren måske er dig selv eller dine medspillere), orienterer fortællingen sig i tid (en begyndelse, midte og slutning). Rollespillet benytter sig af begge disse strategier; de er både sceniske og narrative, og de indebærer grundlæggende kognitive skemaer for forståelse af menneskers adfærd og vores kulturelle sammenhæng.