Читать книгу Entreprenorskabsundervisning - Группа авторов - Страница 11

Donald Schön foreslår, at mange professionelle befinder sig i et dilemma: Skal de blive på den sikre grund med solid teoretisk fundering og klare videnskabelige metoder, men hvor problemerne, man kan arbejde med, til gengæld kan forekomme relativt ligegyldige? Eller skal de bevæge sig ud i konkrete praktiske problemstillinger, der er betydningsfulde og væsentlige – men til gengæld ikke lader sig løse ved stringente videnskabelige metoder (Schön, 1995)?

Schön opstiller det som et dilemma mellem stringens eller relevans.

Universitetsbaserede entreprenørielle uddannelser kan let befinde sig i samme dilemma. Universitetet har en særlig opgave i forskningsbasering, der ofte oversættes til noget med stor stringens. Det entreprenørielle i uddannelserne kan til gengæld beskæftige sig med væsentlige og praktiske udfordringer, som stiller krav om fx foretagsomhed. Med entreprenørielle uddannelser tænkes i denne sammenhæng ikke alene på uddannelser, der retter sig mod at give de studerende kompetence til fx at starte egen virksomhed (entreprenørskab i snæver forstand) – men i stedet mod at give kompetence til at agere udviklingsorienteret i en foranderlig verden (foretagsomhedskompetence i bred forstand).

Følger vi Schöns argument, kan det fortolkes, som om ambitionerne om forskningsbasering og foretagsomhed er gensidigt udelukkende. Udtrykket forskningsbaseret foretagsomhed kan lyde som et udtryk med indbygget modsætning. Modsætningen består i, at undervisningen skal være både stringent ud fra et forskningsperspektiv og relevant ud fra et praktisk perspektiv. Det kan lyde som at tjene to herrer på samme tid.

En måde at overkomme dilemmaet på er ved at sikre, at de studerende både præsenteres for forskningsbaseret viden og metoder og kastes ud i praktiske udfordringer i deres studie. Vores erfaringer viser, at mange studerende derved ikke oplever et dilemma mellem stringens og relevans.

Til gengæld oplever de det som to adskilte verdener, der ikke har noget med hinanden at gøre! Derved har man ikke løst det egentlige dilemma, men til gengæld lagt problemet over på de studerende.

Denne artikel diskuterer de udfordringer, der er ved en erhvervsøkonomisk universitetsuddannelse i forhold til at tilrettelægge den med henblik på at uddanne akademiske praktikere, der netop ikke oplever et dilemma mellem stringens og relevans. Derimod er de uddannet til at se krav om stringens og relevans som to sider af samme sag, der i konkrete situationer kan udfordre og befrugte hinanden.

Kapitlet undersøger således spørgsmålet: Hvilke udfordringer er der, set fra et uddannelsesledelsesperspektiv,¹ ved at uddanne universitetsstuderende til at anvende forskningsbaseret viden og stringente metoder til at løse praktiske problemer, der er så betydningsfulde, at de ikke altid kan vente på den optimale viden og de optimale metoder?

Eller: Hvordan skabes balance og synergi, herunder balance mellem forskningsbasering og foretagsomhed i en universitetsuddannelse?