Читать книгу Entreprenorskabsundervisning - Группа авторов - Страница 13

Forfatterne har begge fungeret som uddannelsesansvarlige for den særlige variant af den erhvervsøkonomiske bacheloruddannelse (HA), der har titlen Entreprenørskab og Innovation. Erfaringer fra arbejdet med udviklingen og driften af denne uddannelse og erfaringer med de studerendes reaktioner udgør casematerialet bag dette bidrag.

Resten af dette kapitel kan inddeles i fire hovedafsnit, hvor første afsnit kort vil redegøre for grundprincipperne i uddannelsens opbygning og samspil med praksis.

I det andet afsnit udvikles en teoretisk referenceramme, der kan skabe øget forståelse for de spændinger, der udløses i forsøget på at gabe over stringens og relevans på en universitetsuddannelse. Dette gøres ved at søge rødderne for de konkrete udfordringer, vi møder, ved at kigge på forskellige forventninger til universitetets og særligt forskningens samspil med det omgivende samfund og ved at oversætte dette til diskussion i relation til uddannelser. Det viser sig, at mange af de udfordringer, vi møder, reflekteres i grundfæstede forestillinger om, hvad et universitet og en universitetsuddannelse er. Forestillinger, der kontinuerligt udvikles, og hvor de forskellige perspektiver, vi møder i de daglige udfordringer, i vidt omfang kan henføres til forskelle i forestillingerne om, hvad universitetets rolle er i forhold til vidensproduktion og uddannelse. Disse forskellige forestillinger kan optræde mere eller mindre eksplicit hos både tilrettelæggere, undervisere, studerende og eksterne samarbejdspartnere. Tredje afsnit diskuterer, hvordan de konkrete udfordringer, vi møder i den daglige ledelse af uddannelsen, kan analyseres med afsæt i den teoretiske referenceramme. Kapitlet afsluttes med en diskussion af konkrete udviklingsretninger for entreprenørielle universitetsuddannelser i fremtiden med afsæt i casen samt den opstillede teoretiske referenceramme.