Читать книгу Entreprenorskabsundervisning - Группа авторов - Страница 9

August 2010 åbnede vi Danmarks nye konference i entreprenørskabsundervisning for ca. 100 undervisere fra hele landet. Formålet var at undersøge, hvor entreprenørskabsundervisningen er lige nu, og at facilitere nogle skridt i retning af, hvordan best practise transformeres til next practise. Konferencens fulgte to hovedspor. Det første var deltagernes bidrag til de dilemmaer, som kom til udtryk i på forhånd indsendte abstracts, der for de flestes vedkommende efterfølgende er blevet omarbejdet til denne antologis artikler. Det andet var at gå videre fra disse oprindelige spørgsmål og dilemmaer til en række essentielle principper, der er karakteristiske for entreprenørskabsundervisningens praksis her og nu.

Processen var umiddelbart kaotisk, ikke planlagt i detaljer og uden et tydeligt mål. Vi havde fra styregruppens side et ønske om at komme frem til en række essentielle principper. Men vi havde blot en procesform at følge og et håb om beredvillige deltagere, der leverede indhold frem for at kritisere metode. For man kan ikke afholde en konference om entreprenørskabsundervisning efter den klassiske model med en række spor indeholdende flere transmissioner af best practise. Så vi gjorde noget andet.

Der fremkom en stribe centrale udsagn, som vi kondenserede til syv essentielle principper for entreprenørskabsundervisningen anno 2010/11.

1 Entreprenørskabsretorikken skal være inkluderende

2 Underviseren skal sikre dynamisk sammenhæng fra de studerendes viden til værdiskabelse

3 Undervisningen skal gennemsyres af en foretagsomhedsdidaktik

4 Vi skal skabe reflektorer – de studerende skal trænes i reflekteret handling

5 Alle skal tage stilling til entreprenørskab i egen uddannelse

6 Du skal skabe verdensvendt værdi med din faglighed

7 Entreprenøriel uddannelse fordrer tværfaglighed.

De syv principper er i udgangspunktet ligestillede i vigtighed, prioritering og betydning. Men for hver underviser og studerende vil nogen være mere centrale end andre. Nogle kan formuleres og vægtes anderledes og tillægges forskelligt indhold. Det afgørende er, at det er summen af, hvad 100 individer i en række foreninger fremkom med i august 2010. Det gør principperne brugbare.

Temaerne i de syv principper kan genfindes i en del af antologiens artikler, hvilket er med til at understrege, at de behandler det, entreprenørskabsundervisere er mest optaget af lige nu. Endvidere beskriver de syv principper netop det fjerde paradigme og entreprenørskab som noget, der kan læres.

Denne antologi introducerer en ny verden for entreprenørskabsundervisning. Den sætter fokus på, hvordan metoden entreprenørskab udfoldes i forskellige faglige og uddannelsesmæssige miljøer. Men dette fokus er langtfra udtømt endnu. Antologien viser alene vej mod udfoldelsen af det fjerde paradigme og er en indledende refleksion over, hvad det betyder for entreprenørskabsfeltet specifikt og for uddannelses- og dannelsesidealer generelt, at foretagsomhed og entreprenørskab ikke længere bare anses som et personlighedstræk eller som en kausal fremskrivningsøvelse, men som en metode, alle kan lære, og som hverken er i konkurrence med den universitære eller professionsrettede faglighed. Snarere en oplukning af foretagsomhedens dybe faglighed.