Читать книгу Entreprenorskabsundervisning - Группа авторов - Страница 8

Den sidste del af bogen indeholder fire praksisfortællinger. Her beskrives fire forskellige forløb konkret, og læseren kan dermed inspireres til at anvende de beskrevne tilgange mere eller mindre direkte.

Med artiklen “Velfærdsinnovation og tværfaglige netværk” beskriver Jeanette Svendsen, Esben Hulgård og Bodil Klausen, hvordan de har indført et forløb med den samme overskrift på en række professionsuddannelser. Her er modellen at give de studerende mulighed for at se, hvordan foretagsomhed og kreative metoder leder til nytænkning både i en dansk og en britisk kontekst. Gennem medarbejderudvikling og nytænkning er man på VIA University College i Horsens i fuld gang med at indføre foretagsomhed som både et fag og som en grundindstilling i den øvrige uddannelsestænkning.

To eksempler på, hvordan det kan gøres, findes hos Jesper Munksgaard samt hos Merethe Kruse og Misja Barnow. Kruse og Barnow beskriver de forløb, som studerende på Arkitektskolen Aarhus kan gennemføre, hvor fokus er på Knowledge on demand. Denne særlige tilgang udfoldes i studentervæksthuset på Arkitektskolen Aarhus, Ark:Idea. Her sættes mål og designes processer på en måde, hvor den studerende selv ejer sin proces, og hvor alt revideres under nye indsigter. Her er altså tale om krav om handling og om viden, der kommer, når den studerende erkender et behov, frem for at viden leveres i en forudbestemt rækkefølge og uden kobling til erfaringer og problematikker.

Dette indikerer et brud på konventionelle læringsmiljøer, som også er til stede i Munksgaards “Velkommen, og lad være med at sætte jer ned”. Som titlen indikerer, er der også her et opgør i gang med det traditionelle læringsrum på University College Nordjylland. Både det rent fysiske rum, som de studerende selv indretter, og det indholdsmæssige læringsrum er ved at blive fornyet. Forløbet bygger på Batesons læringsteori, hvor der er fokus på forandringer i handlemønstre som grundforståelse af læring.

Endelig beskriver Linda Lundgaard Andersen, Lise Bisballe og Lars Hulgård i artiklen “Den internationale (undervisnings)arena i socialt entreprenørskab” som de eneste efteruddannelsesverdenen og den vinkel på entreprenørskab, der ligger i socialt entreprenørskab. Her fordres tværfagligheden, dels i kraft af at studerende på en masteruddannelse kommer fra en række vidt forskellige baggrunde og uddannelser, og dels i mødet med udenlandske uddannelser og tænkemåder i de inkorporerede studieture til England. Artiklen beskriver, hvordan studieturen tilrettelægges, og hvilke pædagogiske fordele der er ved dette sceneskift, som også beskrives i Svendsen, Hulgård og Klausens bidrag omtalt ovenfor. Samarbejdet og udblikket til en international kontekst er, argumenterer begge artikler for, en hjælp i hhv. velfærdsinnovation og socialt entreprenørskab. Men det element vil kunne oversættes til alle former for entreprenørskabsundervisning, hvor mødet med andre tænkemåder og indfaldsvinkler hjælper til at forholde sig åbent og undrende til omverdenen. Det er betingelsen for at kunne se muligheder og anomalier i sin egen verden, for at handle på dem og for at reflektere over denne handling.