Читать книгу Er danskerne fremmedfjendske? - Hans Jorgen Nielsen - Страница 22

Samlet peger de forskellige indicier ikke entydigt i en bestemt retning:

 Der er den store indvandring frem til og med 2001, men der er også stramningerne i reglerne.

 Der er den dårlige integration på arbejdsmarkedet, men der er også den – komparativt set – gode integration i det politiske liv.

 Der er muligheden for at oprette egne skoler og leve efter egne forskrifter, men der er også den muligvis lukkede danske kultur.

 Der er den store bekymring om indvandringens omkostninger, men der er også verdensrekorden i ulandshjælp.

Man kunne blive ved, og meget af hænger af, hvorledes man vinkler og fokuserer. Og her synes der i de udenlandske beretninger at være en tendens til netop at fokusere på de negative sider og mindre på de positive. Der synes specielt før regeringsskiftet at være en vis modsætning mellem på den ene side den åbne asylpolitik, de høje ydelser til indvandrere og verdensrekorden i ulandshjælp og så udenlandsk kritik for “fremmedfjendskhed” og deslige.

I den videre gennemgang startes blødt med de internationale organisationer, der trods alt hører til de mindst skarpe, selvom det kun betyder, at andre ofte er endnu mere kritiske.

1 Bent Jensen 2000: 397-439.

2 Mary Coussey 2002: 4 og 29.

3 OECD 2003: 65 (figure 22).

4 Hans Mouritzen (red.) 2003:125-133.

5 OECD 2003: 66-67 (specielt table 17).

6 Marie Louise Schultz-Nielsen 2002: 87.

7 Integrationsverket 2001, diagram 9.

8 Mail fra forsker Svein Blom, Statistisk Sentralbyrå/Statistics Norway.

9 Sopemi 2001: 54-55.

10 Sopemi 2001: 61.

11 Sopemi 2001: 54-55.

12 Nina Smith 2001.

13 Eskil Wadensjö 2002: 263-265.

14 Christer Lundh et al.: “Forskare har skönmålat situationen för andra generations invandrare, viser nu undersökning: ‘Risken för arbetsløshet fyrdubblad’”. Dagens Nyheter 28.11.2002.

15 Jørgen Goul Andersen 2003:138.

16 Lise Togeby 2002:109-111.

17 Lise Togeby 2002:169-183.

18 Eva Rothstein: “Indvandrargrupper bråkar om problemets storleg”. Sydsvenska Dagbladet. 10.3.2001.

19 Integrationsministeriet 2002b: 41.

20 Integrationsministeriet 2002b: 39.

21 Integrationsministeriet 2002a.

22 http://www.oecd.int/dataoecd/52/9/1893143.xls (table 6a). Finland, Frankrig og UK lå lige på EU-gennemsnittet (0,32 procent af BNI i 2001), mens Tyskland lå under (0,27 procent af BNI).

23 Det prekære spørgsmål gælder en stormoske med minareter og kuppel, som mangler i Københavns-området, hvorimod der er mange bedehuse og mindre moskeer. Den københavnske byplan har i mange år reserveret en meget attraktiv grund til en stormoske, men byggeriet er hidtil strandet på manglende finansiering, der igen synes at hænge sammen med den stærke opsplitning af den muslimske del af befolkningen på en lang række nationale grupper.

24 Erik Holstein 2002: 92-97.