Читать книгу Kinesisk religion og livsanskuelse - Klaus Bo Nielsen - Страница 14

Den kinesiske grundformel for selve livets dynamiske udfoldelse blev fra de ældste tider udtrykt i den kinesiske idé om yin og yang . Yin og yang er ikke begreber relateret til en simpel dualisme. De er i stedet komplementære kræfter, der er baseret på gensidig harmoni. Derved adskiller de sig fra den dualisme, som opstod i Persien, og som bl.a. hersker i zoroastrismen, men som også kom til at præge den hellenistiske og delvis den kristne opfattelse. Her opleves en grundlæggende kamp mellem det gode og onde − lyset og mørket. Men i den kinesiske tanke er kampen afløst af harmoni som det overordnede tema.

Yin og yang er et dominerende koncept som forskellige filosofiske skoler har taget til sig i løbet af den kinesiske historie. Skønt der gennem en heuristisk betragtning foreligger flere forskellige fortolkninger af yin og yang, kan der dog generelt trækkes nogle grove linjer, der danner fælles horisont for diverse fortolkninger af yin og yang:

• Den underliggende dynamik der viser sig i alle fænomener og eksistenser.

• Den interaktion der er til stede i forøgelse og svækkelse i den kosmiske og menneskelige sfære.

• Den harmoni der sikrer en konstant og dynamisk balance mellem alle ting.

Første gang yin og yang nævnes som et par, er i Odernes Bog (Shijing). Oprindeligt og ifølge de kinesiske tegns piktografi betød yang²⁵ solsiden af et bjerg, solen og det lyse, medens yin²⁶ betegnede det modsatte eller komplementære, altså skyggesiden af et bjerg, månen og det mørke. Efterhånden fik de et utal af associerede betydninger koblet på, således at begreberne henviste til et væld af klassificerede tilstande eller objekter, der enten kunne optræde som yin eller yang. Blandt de mest fundamentale komplementære par er yin og yangs symbolik af de maskuline og feminine aspekter af tilværelsen. I denne betydning, som to kosmiske kræfter, optræder yin og yang i den senere Zhoulitteratur. Den kvalitative betydning i negativ og positiv retning opstod først senere, blandt andet i den kongfuzianske kosmologiske spekulation i Hantiden.²⁷ Begreberne fik dog aldrig den ensidige betydning af det onde og gode, fordi yin og yang på det overordnede plan vedblev at være en kombination af to kræfter i bevægelse, der skifter fra yin til yang og omvendt som et naturligt udtryk for en iboende naturlov. En af de vedvarende fortolkninger af yin og yang knytter sig uadskilleligt til qi. Yin og yang ses i den forbindelse som qi i hver sin form, som yang-qi eller som yin-qi. Set på denne måde er qi en kraft, der opstår gennem samspillet med yin og yang. Fra og med Handynastiet blev yin og yang i kombination med De Fem Faser (jord , ild , vand , træ og metal ) grundlæggende for den struktur, hvorunder den kosmologiske verden blev anskuet. Således fik disse forestillinger afgørende betydning for enhver form for forståelse af verden, uanset om det drejede sig om ‘videnskab’, politik, religion eller filosofi.

Enheden af yin og yang er fremstillet i det evige ciffer for komplementær polaritet, nemlig det berømte symbol, eller metasymbol, taiji . Det må nok siges at være det mest fundamentale af alle diagrammer i Kina. Der er stadig en løbende debat om, hvornår symbolet opstod i sin standardudgave med ‘yin-fisken’ og ‘yang-fisken’, der favner hinanden i en cirkel. Yin og yang-tegnets fascination manifesteres ikke kun i det smukke design, men også i de dybe og grundlæggende tanker, det repræsenterer. I den kinesiske tradition er taiji således en grafisk repræsentation af altet; det ultimative.²⁸ Hvis man betragter yin- og yangsymbolet, kan det ses, at mængden af hvid (yang) eller sort (yin) begynder smalt og bliver bredere, hvor den hvide del er bredest begynder det sorte at fremkomme og omvendt. Det viser, at forholdet mellem yin og yang er dynamisk, og at yin eller yang i sit højdepunkt indeholder kimen til den modsatte kraft, deraf prikkerne i yin og yang-diagrammet.

Hvis man kaster et blik på den kinesiske kunsthistorie, vil man se den overordentlig centrale rolle, de spiller i et bredt udsnit af motivverdenen. Primært som forskellige symboler, der har til hensigt at udtrykke harmoni, lykke og sundhed i form af en perfekt balance mellem de to kræfter. I over 2500 år har yin og yang-temaet i kunst og tanke øvet en dybtgående indflydelse på det kinesiske folk som en påmindelse om den foranderlige og grundlæggende natur, hvori også mennesket er placeret.