Читать книгу Kinesisk religion og livsanskuelse - Klaus Bo Nielsen - Страница 15

Spekulationer over yin og yangs dynamiske processer i samvirke med De Fem Faser (wuxing ),²⁹ blev en vigtig del af den kinesiske tankeverden. Ofte tillægger man spekulationerne og teorierne om yin og yang og De Fem Faser en tradition eller en gruppe af mennesker, der primært anvendte yin og yang i forhold til mange forskellige aspekter, som f.eks. politisk filosofi, mytologi, militærstrategi, spådomskunst og medicin. Yin og yangs korrelative systemer skal næppe forstås som en følge af videnskabelige eller teknologiske fremskridt men som et led i legitimationen af forskellige teorier og doktriner, der søgte at forene den naturlige verden med et centraliseret og forenet politisk system. I slutningen af De Stridende Staters Periode (475-221 f.Kr.) var den korrelative synsvinkel først og fremmest en måde at tænke på og ikke en teori. Det skyldes den grundvold, hvorpå den korrelative teori hviler, som bestod i den almindelige religiøse overbevisning om, at den menneskelige verden er en uadskillelig del af kosmos. Først senere opstår der ud af dette verdensbillede en korrelativ systematisk teori. Ligesom i mange andre gamle civilisationer var astronomi af stor betydning, fordi man mente at kunne observere og forklare menneskets verden ud fra himmellegemernes gang. Derfor var der også tilknyttet hofastrologer som rådgivere for konger og kejsere (se Major 1993, 61).

Alle ting kan i traditionel kinesisk kosmologi ses som tilstande, styret af De Fem Faser. Således forholder det sig også med det menneskelige legemes vækst og forfald, dets sygdom og sundhed, planeternes kredsgang eller, kort sagt, verdens fysiske og spirituelle fremtoning.

I Handynastiet under de nye politiske og kulturelle forhold ses en udpræget synkretisme mellem forskellige tankesystemer. Det er også i denne periode, at den systematiske korrelative kosmologi³⁰ får tiltaget sig en dominerende rolle. Det er et strukturelt system, der er eksemplificeret ved at kombinere yin og yang med idéen og ‘De Fem Faser’ (wuxing) eller aktiviteter. Tidligere oversatte man wuxing med De Fem Elementer (træ, ild, jord, metal og vand), hvilket dog er vildledende, fordi de er aktive kræfter og ikke substantielle elementer, som hos den antikke græske filosof, Empedokles (ca. 490-440 f.Kr.), der udviklede idéen om de fire elementer. Ligesom yin og yang er ‘De Fem Faser’ hverken kongfuziansk eller specifikt daoistisk i sin oprindelse, men de blev som et systematisk korrelativt system inkorporeret i daoismen og kongfuzianismen allerede under Handynastiet. Især i forhold til daoisme spiller wuxing-kosmologien en væsentlig rolle, og er vigtig for en forståelse af alle aspekter af daoismen under og efter Handynastiet.³¹ Selv om man ikke kan påstå, at der findes en enkelt og fælles kinesisk kosmologi, der har gjort sig gældende i kinesisk kultur, så er det dog givet, at den systematiske, korrelative kosmologi blev den dominerende opfattelse under Handynastiet og langt hen i Kinas historie.³²

WUXINGDIAGRAM