Читать книгу Kinesisk religion og livsanskuelse - Klaus Bo Nielsen - Страница 5

Denne bog er en indføring i en flere tusind år gammel civilisations religion og filosofi og kan derfor kun blive en skitsering af de hovedtendenser, der har eksisteret og stadig eksisterer i dag. Det er en religions- og idéhistorisk fremstilling, der med undtagelse af afsnittet om folkereligion udfolder sig kronologisk. I sig selv fremmaner dette den kinesiske tanke- og trosverdens enestående kontinuitet. En intellektuel og spirituel arv, der rækker ind i den kinesiske moderne æra.

Der indledes med et afsnit om kinesisk kosmologi, som spiller en vedvarende og fundamental rolle i den kinesiske livsopfattelse. Herefter følger en gennemgang af de tre læresystemer, som de kaldes i Kina, nemlig kongfuzianismen, daoismen og buddhismen. Nykongfuzianismen har dog fået en særskilt placering efter buddhismen, fordi man nødvendigvis må forstå nykongfuzianismen på grundlag af buddhismen, hvor nykongfuzianismen generelt var i opposition til buddhismen og alligevel influeret af buddhistiske idéer. Sidste afsnit i bogen omhandler kinesisk folkereligion, der måske allerbedst illustrerer de udbredte religiøse forestillinger, der har hersket og stadig hersker i Kina. Bogen spænder således over forskellige filosofiske og religiøse traditioner i Kina. Den introducerer til de fundamentale idéer og forestillinger i disse traditioner, inklusive deres gensidige indflydelse og tolkningsmæssige aspekter.

Der er mange religioner i Kina og mange etniske minoriteter med hver deres religiøse orienteringer. Islam og kristendommen har ganske vist eksisteret i Kina gennem århundreder, men denne bogs fokus er imidlertid på Hankinesernes religion og filosofi i et historisk perspektiv. Med Hankineser skal forstås de etniske kinesere, der udgør omkring 90 % af Kinas samlede befolkning. Tibetansk buddhisme tilhører et andet etnisk og kulturelt domæne og er derfor stort set forbigået. Kristendom og Islam i Kina må i modsætning til kinesisk buddhisme betragtes som relativt isoleret med ringe indflydelse på Kinas lange historie. Bogen behandler i stedet de religioner og idéer, der på afgørende vis er en manifestation af den Hankinesiske kultur. Med hensyn til dette kan det ikke lade sig gøre i en enkelt bog at medtage alle relevante religiøse og filosofiske opfattelser. Der er lagt vægt på den konceptuelle opfattelse af religiøse idéer og filosofiske standpunkter, og i den forstand vægter den det tanke- og forestillingsmæssige og i mindre grad de sociologiske, historiske og praktiske aspekter af kinesisk religion og filosofi.

Med et sådant stort genstandsfelt har jeg nødvendigvis måtte trække på andre forskeres arbejde, der hver især er eksperter på deres felt, der samlet set har medvirket til, at kinesisk religion og filosofi i de senere år har været genstand for mange seriøse studier. Dette betyder, at vores viden om netop disse områder af det sinologiske felt er blevet stærkt forøget.

Til slut skal jeg rette en tak til de fonde og sparringspartnere, der har gjort denne bog mulig at realisere. Jeg retter især min taknemmelighed mod S.C. Van Fonden og Aarhus Universitets Forskningsfond, der velvilligt har bidraget med stor økonomisk støtte til bogens udgivelse, og til Aarhus Universitetsforlag for at binde an med projektet. En særlig tak skal også gælde lektor i kinesisk sprog og historie Søren Clausen, der har udført korrekturarbejde på bogen. Han har forsynet mig med mange gode råd og har haft et vågent og skarpt blik i gennemlæsningen af teksten.

En tak skal også gives til Henrik Jensen fra Aarhus Universitetsforlag for det store arbejde med tilrettelæggelse af manuskriptet. Endelig skal jeg udtrykke min taknemmelighed til Kirsten Schwartz for opmuntring og moralsk støtte i forbindelse med fuldførelsen af dette projekt.