Читать книгу Fremtidens stormagter - Stig Thogersen - Страница 14

Som det er fremgået, drejer det sig om BRIK-landenes opdeling i henholdsvis råvare-eksportører og -importører som noget, der giver BRIK’erne muligheden for at etablere et sluttet kredsløb af samhandel. Det er et af kerneargumenterne for, hvorfor BRIK’erne kan anses for en særegen vækstmotor i verdensøkonomien. Selv om BRIK’erne bestemt ikke lukker af for omverdenen, dukker dette afkoblingsscenario alligevel op som skrækscenario for verdenskrisens effekt på det verdensøkonomiske kredsløb i den internationale debat (Not just straw men, 2009). Til det kan siges, at BRIK’er som Kina og Indien prøver at krisestyre ved at mobilisere deres hjemmemarkeder. Det har omverdenen imidlertid højlydt bifaldet, for alle indser, at det ikke går an, at et nervecenter som Kinas økonomi lammes. Med andre ord er det ikke afkobling i ordets negative betydning, men krisestyring som win-win. Hvis de vestlige økonomier imidlertid afmattes over en længere periode, vil BRIK’erne naturligt nok søge at kompensere gennem syd-syd-handel.

Hos Berkeley-politologen Steven Weber bliver betragtningen om BRIK’ernes indbyrdes arbejdsdelingsoption imidlertid til en omstridt tese om en mulig ‘verden uden Vesten’ (Barma, Ratner og Weber, 2007). Fordi BRIK’erne udgør udviklingssucces’er med handlefrihed over for Vesten, anser Weber landegruppen for den tredje verdens nye bannerførere – ligesom Nassers Egypten, Titos Jugoslavien og Nehrus Indien var det under den kolde krig, kunne man tilføje. Man mærker, at Weber gør sig forhåbninger om en radikal udfordring til Vesten, ja, en tilsidesættelse af Vesten. Men denne bogs analyser af, hvad BRIK-gruppen som helhed står for, peger i retning af, at Weber tager fejl. BRIK’erne er snarere midtsøgende aktører i international politik. Så vidt BRIK’ernes indbyrdes arbejdsdelingsoption som en mulig trussel mod den herskende økonomiske verdensorden.