Читать книгу Fremtidens stormagter - Stig Thogersen - Страница 5

Af Mette Skak

Fru forbundskansleren var inde på det. Indiens og Kinas samlede BNP i købekraftpariteter overgår USA’s. Opgør man på samme måde BNP’et for landegruppen BRIK – Brasilien, Rusland, Indien og Kina – overgår det EU’s samlede BNP. Og eksperterne mener, at denne kløft vil vokse inden for en overskuelig fremtid. Der er ingen tvivl om, at de nye globale vækstcentres potentialer vil blive omsat i politisk indflydelse i fremtiden.

Med disse triumferende vendinger fik Ruslands præsident Vladimir Putin sat BRIK-landene – opkaldt efter forbogstavet i landenes navne – på den internationale dagsorden over for et måbende internationalt publikum bestående af beslutningstagere som fx USA’s forsvarsminister Robert Gates. Det skete på den sikkerhedspolitiske konference i München i februar 2007. Selv om Brasilien, Rusland, Indien og Kina ikke er gået fri af den verdensøkonomiske krise, er det en krise, der yderligere understreger deres betydning som verdensøkonomiens nye lokomotiver – som Japan og Tyskland var det i gamle dage. Nogle analytikere anser denne magtforskydning i international politik og økonomi for den virkelige ‘11. September’ – underforstået: Al Qaedas terrrorangreb på USA i 2001 var en simpel forbrydelse og som sådan en mere forbigående krusning på overfladen (Zakaria, 2008). Bogen her vil vise, at BRIK-landene er blevet vigtige brikker i det globale spil, som alle bør have øje for. Altså BRIK’erne som mundret betegnelse.

Bogens analyser vil stille skarpt på globalisering. Ikke i den gængse betydning af et udefra kommende chok, der rammer alle klodens samfund, men derimod som et bevidst politisk valg truffet af den enkelte stat, i dette tilfælde hver enkelt BRIK-lands regering. Det drejer sig om at finde svar på spørgsmålet: Hvordan har BRIK’erne grebet deres egen globalisering an? Hvilke teoretiske modeller for enkeltstaters udvikling og globalisering passer på dem? Angående globalisering benytter bogen følgende praktiske ‘oversættelse’: Statens politik for sin åbning mod omverdenen først og fremmest i økonomisk henseende. Bogen indledes med en ganske grundig indføring i hvad BRIK-konceptet går ud på efterfulgt af dybdeanalyser af hver enkelt BRIK.

Indledningskapitlet er bygget op på den måde, at jeg først går ind på den kritik, der er blevet rettet mod at ophøje Brasilien, Rusland, Indien og Kina til en samlet økonomisk magtfaktor i verdensøkonomien. Dernæst følger historien om, hvem der har fundet på BRIK-begrebet, og hvordan begrebet er slået an og ligefrem har påvirket den internationale politik og økonomi. Også den opsigtsvækkende økonomiske prognose bag BRIK-begrebet præsenteres. Så følger en gennemgang af de i alt syv karakteristika, der præger BRIK’erne, som svar på spørgsmålet: Hvad har BRIK-landene til fælles? Her bliver læseren til sidst sporet ind på bogens forslag til teoretiske tolkninger af BRIK’ernes adfærd.

Derpå følger et underkapitel, der præsenterer bogens statsteoretiske perspektiv på BRIK’erne. Det tager udgangspunkt i konkurrencestaten, dvs. en stat, der ud fra bevidstheden om den intense konkurrence fra andre økonomier arbejder målrettet på at højne sin egen økonomiske konkurrenceevne som middel til at sikre vækst og velfærd under globaliseringens vilkår. Angående spørgsmålet om, hvad der adskiller BRIK’erne, munder indledningen ud i en fremhævelse af, at BRIK reelt består af to vidt forskellige undergrupper på hver to lande, der til gengæld indbyrdes har en række træk til fælles. Til allersidst lægger indledningen op til analyserne af henholdsvis Brasiliens, Ruslands, Indiens og Kinas globaliseringspolitik. For det egentlige formål med bogen er at indkredse det særegne ved hvert BRIK-lands udgangspunkt og redegøre for dets økonomiske åbning over for omverdenen som vores bidrag til BRIK-forskningen.