Читать книгу Det svAere liv - Группа авторов - Страница 6

Vores samfund indeholder ikke kun tendenser til en massiv ophøjelse af lykke, som er forbundet med en omfangsrig benægtelse af lidelse. Den moderne vestlige kultur rummer også modsatrettede tendenser til at anskue os som beboere af et kriseplaget risikosamfund, der blandt andet er karakteriseret ved, at lidelsen er til stede over alt. Mens vores kultur synes at have en lykkefikseret side, forekommer den altså også at have en lidelsesfikseret side. I dag er det således ved at blive en udbredt opfattelse, at næsten enhver form for adfærd er følelsesmæssig risikabel og kan føre til psykisk forstyrrelse og eksistentiel splittelse. Dermed udvides lidelsesbegrebet gradvist til at omfatte stadig flere tilskikkelser i vores liv. Som en konsekvens af denne forestillingsverden befinder vi os alle sammen hele tiden i en eller flere risikogrupper, og hver og en er vi altid allerede i akut fare for at blive (endnu mere) psykisk skadede. Efterhånden har psykiatrien og psykologien da også udarbejdet en diagnostisk kategori for næsten alle livets alvorlige problemer. Dette forhold peger samtidig på, at vi i dagens vestlige verden sandsynligvis har flere ord for fænomenet lidelse, end nogen anden kultur nogensinde har haft.

I vores kultur har der altså udviklet sig en forståelse af, at der er utroligt mange forhold i tilværelsen, som indebærer en risiko for at kunne føre til et væld af forskellige former for lidelse, og denne forståelse er blevet ledsaget af en forøgelse af mulighederne for at modtage professionel hjælp: Det er assistancekrævende at have været ude for frygtelige oplevelser, have angst i den ene eller den anden situation, have forældre, ikke have familie, blive mobbet i skolen eller på arbejdet, gå til eksamen, flytte hjemmefra, skifte bopæl, flytte sammen med en kæreste eller ven, blive gift, få børn, blive skilt, have arbejde, være arbejdsløs, være afhængig af andre mennesker, sex, spil, narkotika, alkohol, tobak, være for uafhængig af andre eller ikke have trang til excesser, have for lidt overskud eller for meget kontrol. Alle disse forhold medfører nemlig en forøget personlig risiko for at udvikle lidelsesformer, der udtrykker sig som angsttilstande i den ene eller anden sammenhæng, fobi, personlighedsforstyrrelse, traume, depression, melankoli, mani, maniodepressivitet, tvangsadfærd, hysteri, masochisme, neurasteni, paranoia, skizofreni, seksuel forstyrrelse, opmærksomhedsforstyrrelse, adfærdsvanskeligheder, indlæringsvanskeligheder, hyperaktivitet, afhængigheds- eller misbrugslidelse, anoreksi, bulimi, stress, post-traumatisk stresssyndrom, kronisk træthedssyndrom, psykosomatiske reaktioner eller noget helt andet, og læge- og især psykologprofessionen har de senere år udvidet deres arbejdsområde til at dække alle disse mangfoldige lidelsesformer. Samtidig suppleres der vedvarende med nye terapier i form af alt fra krops-, musik-, eksistens-, kunst- og farveterapi til auraterapi, hvilket tydeliggør, at vi på mange måder også befinder os i en ‘terapikultur’.

Det væsentligste i anvendelsen af begrebet terapikultur består nu hverken i en konstatering af det massive opbud af professionelle krisehjælps- og terapiformer i vores samfund eller i, hvordan mængden af diagnostiske lidelseskategorier forøges. Helt afgørende er derimod registreringen af en bestemt måde at forstå og håndtere lidelsens forskellige former på; nemlig som tilstande, der i vidt omfang kalder på professionel bistand. I vores kulturkreds bliver det i stigende grad en almindeligt accepteret sandhed, at vi har et behov for ekspertmæssig terapi, rådgivning eller vejledning, når vi oplever eksistentiel, psykisk eller social lidelse i vores liv.

Inden for rammerne af det kapitalistisk funderede senmoderne samfund oplever vi altså en form for institutionalisering af vores følelsesliv. Nogle kritikere af denne udvikling gør gældende, at vi er vidner til en ændring fra tidligere tiders idealisering af det frie, stærke og ansvarlige menneske til en forherligelse af det svagelige, ømfindtlige og omsorgstrængende menneske, der antages at opholde sig i en nærmest uafbrudt offerrolle – som f.eks. denne kritiker:

Sygdommen hedder behandlersamfundet, for i dette behandlersamfund bliver enhver menneskelig ytring og følelse gjort til en sygdom, som skal behandles. Vi ser det ustandseligt. Et menneske kan ikke føle sorg ved en slægtnings død uden at skulle til sorgbearbejdelse. En mor kan ikke være ulykkelig over sit barns ulykke uden at skulle have krisehjælp. En dansk soldat kan ikke komme hjem fra tjeneste i borgerkrigens Bosnien, uden at der stiller psykologbistand ved landgangstrappen. Sygdommen hedder behandlersamfundet, som ophæver det enkelte menneskes ansvar for sit liv og gør menneskelivet til en eneste sygejournal. (Vinduet (1993))

At eksperterne rapporterer om psykiske skader som aldrig før, skal derfor ikke ses som symptom på en objektiv forringelse af livsomstændighederne i de vestlige samfund. Ifølge kritikere er det derimod et udtryk for en generel sænkning af grænserne for, hvornår livstilstande opleves som alvorlige nok til at være behandlingskrævende, og dermed ikke som noget den enkelte selv er ansvarlig for at håndtere som en naturlig del af tilværelsen. En sådan kritik peger på, at vi tilsyneladende ikke bare har brug for at søge behandling ved alvorlige lidelser. Vi begynder også at få tilbud om professionel assistance, når vi oplever mere ordinære vanskeligheder, som tidligere blev løst ved egen hånd eller ved familiens og vennernes hjælp. Mange kritikere ser denne udvikling, mod stigende diagnosticering og behandling af menneskets lidelser, som et udtryk for, at hjælpeprofessionerne og velfærdssystemerne koloniserer de enkelte menneskers livsverden og dermed umyndiggør samfundets borgere. Set fra en sådan synsvinkel er problemet med udviklingen, at forestillingen om det voksne, ansvarlige og selvkontrollerende menneske dermed forsvinder som kulturelt forbillede – godt hjulpet på vej af medicinalindustrien, som omformer almenmenneskelige problemer til assistancekrævende tilstande, der skal behandles med medicinske præparater.