Читать книгу I hjertet af skolesundhedsplejen - Группа авторов - Страница 10

Udviklingsprojektet er gennemført af atten sundhedsplejersker, der alle er ansat ved skolesundhedsplejen i Randers Kommune, samt af kommunens børne- og ungelæge. Samtlige 28 skoler i kommunen har været med i projektet, men det er forskelligt, hvilke aktiviteter elever på den enkelte skole har deltaget i. Der har været forskellige tilbud til forskellige klassetrin på forskellige skoler. Efter udviklingsprojektets afslutning er det besluttet, at flere af de sundhedspædagogiske aktiviteter fremover skal føres videre og dermed udgøre et fast tilbud i skolesundhedsplejen i Randers Kommune, mens andre skal tages op på et senere tidspunkt.

Sundhedsplejerskernes samarbejde med lærerne og skolelederne har været et vigtigt kriterium for projektets succes. Der har på alle skoler været stor velvilje til at indgå i et samarbejde om de sundhedspædagogiske tiltag, som projektet rummer, og der blev fra sundhedsplejens side lagt op til dialog om projektet, således at hver enkelt sundhedsplejerske på ‘sin’ skole har informeret om og drøftet projektet med skolelederen og lærerne. En række lærere har endvidere været involveret i de forskellige tiltag, f.eks. i projekterne ‘Sundhedscirkus’ og ‘Selvværd vejer tungest’, hvor de har deltaget og haft centrale roller.

Et andet vigtigt succeskriterium har været god og kompetent projektledelse. For de involverede sundhedsplejersker i Randers Kommune har det ikke i sig selv været nyt at arbejde med projekter som organiserende form og heller ikke nyt at eksperimentere eller afprøve nye metoder. Det er dog sædvanligvis de enkelte sundhedsplejersker, der står i spidsen for praktiske afprøvninger i mindre projekter uden ret megen tid og rum til en god opfølgning, dokumentation af effekt og læringsudbytte samt spredning af erfaringer, nye viden og resultater. I dette udviklingsprojekt har projektledelsen været en højt prioriteret faktor. Via den har man kunnet fastholde projektets visioner og styre projektet i retning mod de fastsatte mål. Der har været eksplicitte krav om dokumentation og evidens både fra sundhedsplejens egen ledelse og den politiske ledelse i kommunen, og det har været projektleder Rikke W. Seldes opgave at være tovholder, koordinator, inspirator samt at have overblik over ressourcerne i projektet.

Da sundhedsplejen som organisation ikke har været vant til at arbejde projektorienteret, har en del af den ledelsesmæssige udfordring bestået i at gennemføre et struktureret projektforløb med projektmøder, styregruppemøder, udarbejdelse af projektplan osv.

Under hele processen har det stået klart for såvel projektleder som de involverede sundhedsplejersker, at det er afgørende at følge de strukturelle rammer for at opnå et udbytterigt og givende resultat for sundhedsplejen som helhed. Projektet har som organiserende form udgjort en væsentlig og vigtig brik i forhold til udviklingen af de nye sundhedspædagogiske metoder.

Børnenes og de unges engagement i de enkelte sundhedspædagogiske tiltag er yderst vigtig for læringsudbyttet (Jensen & Simovska, 2005). Projektets metoder er derfor netop udviklet for at engagere og motivere børnene til at tage aktivt del i sundhedsfremmende forandringer. Forældrene har ligeledes spillet en betydelig rolle i projektet. I alle delprojekter er de et vigtigt “bindeled” til børnene og har stor indflydelse på, hvordan børnene forstår og bearbejder den viden, som de har fået gennem deres deltagelse. Forældrene er blevet informeret om sundhedsplejens udviklingsprojekt i bl.a. skolebladet og via sundhedsplejens hjemmeside. Derudover har sundhedsplejerskerne stilet mod en kontinuerlig information til forældrene om de nye tiltag på deres skole med deres børn. Endelig har pressen bidraget med information om flere af delprojekterne undervejs. Nyhedsinteressen har været stor, både blandt politikere og i offentligheden.

Skolesundhedsplejen har tidligere været organiseret, så hver sundhedsplejerske har haft sit småbørnsdistrikt og samtidig været sundhedsplejerske for den lokale skole. Denne organisering har sine fordele, men ofte også den konsekvens, at der er for lidt fokus på at udvikle sundhedsplejens ydelser på skolerne. Som nævnt i forordet blev det derfor i 2007 besluttet, at skolesundhedsarbejdet i Randers skulle omorganiseres i en toårig periode, så nogle sundhedsplejersker udelukkende beskæftigede sig med skolebørn og unge, mens andre skulle koncentrere sig om småbørnene og deres familier. Sundhedsarbejdet er i dag organiseret, så nogle sundhedsplejersker udelukkende har opgaver relateret til spædbørn og børnefamilier, mens andre udelukkende arbejder på skolerne. Atter andre er fortsat i den såkaldte kombinerede ordning, der indbefatter begge dele.

Overgangen til den nye organisering af sundhedsplejen blev markeret med dette udviklingsprojekt, hvor alle skolesundhedsplejersker – både de, der tidligere arbejdede fuldtids på skolerne, og de, der arbejdede kombineret, indgik i et fælles forløb for at udvikle sundhedsindsatsen på skolerne. Udviklingsopgaven blev prioriteret ved at fritage sundhedsplejerskerne fra en del andre opgaver, svarende til 25 % af den normerede tid på skolerne i projektperioden. Disse vilkår betyder, at det er forskelligt, hvor meget tid og energi sundhedsplejerskerne har kunnet bruge på deres projekt. Bogens kapitler afspejler denne forskellighed, men vidner også om den utrættelige energi, som alle involverede sundhedsplejersker har brugt på at fuldføre deres projekter, samtidig med at de har skullet passe deres daglige arbejde.