Читать книгу I hjertet af skolesundhedsplejen - Группа авторов - Страница 13

Af Karen Wistoft

Udviklingsprojektets grundlæggende idé om at arbejde pædagogisk med forebyggelse og sundhedsfremme i skolen udspringer ikke af på forhånd definerede metoder, løsningsmodeller eller fokusområder. Den sundhedspædagogiske tilgang, der er anvendt, er udforsket, udviklet og beskrevet både nationalt og internationalt og består af dannelsesidealer, tankegange og indfaldsvinkler, som man kan gøre brug af i sundhedsarbejdet. Et pædagogisk arbejde med sundhed afgrænser sig fra andre måder at arbejde med sundhed på ved at være funderet i refleksioner over læring og kompetenceudvikling. Den pædagogiske kerne består af kreativitet og vilje til forandring og således ikke af objektiv viden om sygdom, risikokalkuler eller absolutte værdier. Dermed er der heller intet fast beslutningsgrundlag. Sundhedspædagogik drejer sig om bevægelighed, usikkerhed og stadigt nye sundhedsmæssige udfordringer (Wistoft, 2009). Bogens formidling af et praktisk sundhedspædagogisk udviklingsarbejde indeholder derfor også eksempler på betydnings- og meningsforskelle, som det kan være nødvendigt at reflektere yderligere over, hvis de skal kunne bruges i andre sammenhænge.

En af de mest iøjnefaldende meningsforskelle inden for sundhedspædagogikken er forskellen mellem at generalisere det risikable og at tage hensyn til det livfulde, det enestående (Wistoft, 2009). På den ene side er man optaget af at formidle viden om farer og risikoadfærd og dermed generalisere denne viden. På den anden side er man optaget af at tage hensyn til det enkelte menneskes eller den enkelte målgruppes måde at leve et godt liv på – dermed det livfulde. For sundhedsplejersker og andre, der beskæftiger sig professionelt med børn og unges sundhed, drejer det sig om at have blik for de værdier, deres målgrupper har, samt de værdier, de som professionelle selv har. Det kan være værdier, der både kan kobles til det risikable og det livfulde. Pointen er her, at det biomedicinske sundhedsbegreb må udsættes for en såkaldt værdirefleksion, dvs. gentænkes i lyset af de værdier, der er på spil, hvis man ønsker at udvikle en sundhedspædagogisk tilgang. Værdirefleksionen kan være med til at nuancere og udfordre det sundhedspædagogiske arbejde, men det er børnenes læring og kompetenceudvikling, der er det overordnede mål. For både at kunne værdiafklare før og undervejs i det pædagogiske arbejde med sundhed er det nødvendigt at udvikle professionelle pædagogiske kompetencer. Kompetencebegrebet dækker både psykologiske og sociale lære- og udviklingsprocesser. Pædagogisk kompetence er dels evnen til at reflektere intentionelt, dvs. med det formål at synliggøre intentioner, pædagogiske mål og begrundelser (Kruse, 2004), dels evnen til at håndtere og udnytte de værdier, der opstår i den sundhedspædagogiske dialog med børnene.

Dette kapitel fokuserer på de pædagogiske refleksioner, der udgør grundlaget for det sundhedspædagogiske udviklingsarbejde i skolesundhedsplejen i Randers Kommune. I første omgang vil jeg redegøre for en refleksiv sundhedspædagogik, der handler om børn og unges sundhedsmæssige kompetenceudvikling, men forudsætter sundhedsplejerskernes (undervisernes) pædagogiske refleksioner og derfor må knyttes til deres pædagogiske kompetenceudvikling. Dernæst præsenterer jeg en række refleksioner over, hvordan man udvikler refleksiv pædagogisk kompetence. Disse refleksioner sætter jeg i relation til sundhedsplejerskernes faktiske didaktiske kompetenceudvikling gennem udviklingsprojektet. Kapitlet sluttes af med et afsnit om sundhedspædagogisk dannelse³.