Читать книгу I hjertet af skolesundhedsplejen - Группа авторов - Страница 16

Ligesom alle andre sundhedsprofessionelle kommer sundhedsplejerskerne selv fra forskellige miljøer og bringer deres personlige viden, erfaringer, normer og værdier med ind i sundhedsarbejdet. Spørgsmålet er, hvordan sundhedsplejerskerne relaterer deres individuelle værdier til værdierne i de børnegrupper eller skoleklasser, de har med at gøre? Et andet spørgsmål er forholdet mellem sundhedsfaglighed og pædagogik. Her må man overveje, hvordan sundhedsplejerskerne håndterer de pædagogiske værdier, hvis de har en uddannelsesmæssig baggrund inden for biomedicin, hvor en værdi som deltagelse er forholdsvis ukendt? For at stille spørgsmålet mere generelt: Hvordan tager man udgangspunkt i menneskers værdier, samtidig med at man holder fast i sin viden og faglighed?

At afklare sin sundhedspædagogiske funktion og sine roller i forskellige faglige situationer handler ikke om at forkaste omverdenens forventninger og syn på den måde, man løser sine arbejdsopgaver på, men som ovenfor beskrevet om at forholde sig til sine egne, omverdenens og kollegernes forventninger. Dette omfatter sundhedsplejerskernes egne positioner i feltet og deres fortolkninger af de pædagogiske opgaver, der skal løses.

Vejen frem mod en værdirefleksion kan banes gennem dialoger mellem parterne, dvs. mellem de professionelle aktører og målgrupperne, omverdenen eller kollegerne. En sundhedspædagogisk dialog er, som en hvilken som helst anden dialog, asymmetrisk, i den forstand at den rummer en forskel mellem parterne, uden hvilken samtalen ville blive meningsløs og gå i stå. Som den danske antropolog Kirsten Hastrup skriver: “Dialogen udsletter ikke individualiteten, men rykker ved de positioner, hvorfra der tales” (Hastrup, 1999). Der er ikke tale om, at sundhedsplejerskerne lægger ansvaret eller deres viden og værdier “på hylden” og udelukkende lader beslutninger og handlinger afhænge af målgruppen eller det enkelte menneske. Noget af det vigtigste i en sundhedspædagogisk dialog med børnene i skolen er netop at opretholde blikket for det livfulde og enestående uden at miste fagligheden.

Et sundhedspædagogisk arbejde med sundhed implicerer altid intentioner med de handlinger, der foretages. Når man arbejder pædagogisk, vil man noget med de mennesker, man arbejder med, og reflekterer over de pædagogiske konsekvenser (læring og forandring). Sundhedspædagogisk praksis er både et konkret pædagogisk arbejde og udtryk for den viden/teori og de holdninger, normer og værdier, der knytter sig til arbejdet. Læring og udvikling er kun mulig gennem deltagelse, fordi viden og værdier ikke simpelt kan overføres fra ét menneske til et andet eller fra én social kontekst til en anden (Thyssen, 2003). Det betyder, at det er usandsynligt, at sundhedsplejerskernes intentioner om læring/udvikling kan finde sted, hvis ikke de deltager og er nærværende i de sammenhænge, de indgår i, med andre rod optræder autentisk (Wistoft, 2008).

Som det fremgår af ovenstående, er sundhedsplejerskerne nødt til at arbejde med og reflektere over deres egne værdier, forudsætninger og muligheder for at kunne deltage kvalificeret i sundhedspædagogisk kommunikation. En af udfordringerne er at reflektere over, hvordan det er muligt at værdiafklare uden at gøre sig blind for de implicitte værdier, der udtrykkes gennem normer, kriterier og idealer? Blindhed eller ej, så tvinger værdirefleksionen sundhedsplejerskerne til at forholde sig til, hvad det vil sige at skabe rammer for børnenes deltagelse og kompetenceudvikling.

I den sidste del af dette kapitel vil jeg skitsere konturerne af en refleksiv sundhedspædagogisk kompetence, der er båret af en anerkendelse af værdiers store betydning for sundhedsarbejdet. Grundforudsætningen er, at værdier må kommunikeres for at blive synlige. Værdier kommunikeres altid i vurderende kommunikation. De betegner i sig selv noget godt og er samtidig udtryk for en præference – det, der foretrækkes (frem for noget mindre godt). En værdi er både betegnelsen for noget, der er bedre end noget andet, og en præference for det gode. De værdier, der gør sig gældende i sundhedsarbejdet, det være sig skolebørnenes, skolens, sundhedsplejerskernes, kommunens m.fl., kan udnyttes sundhedspædagogisk – hvad denne bog er bevis på. Det overordnede mål med det sundhedspædagogiske udviklingsprojekt er at skabe forandring i en sundhedsfremmende retning. Forandringen involverer såvel børnene som deres omverden f.eks. familiemedlemmer, venner, lærere m.fl. Den er handlingsorienteret og tager udgangspunkt i børnenes egne præferencer (værdier). Desuden relaterer forandringen sig til både sundhedsplejerskernes og børnenes viden om det, der skaber sundhedsfremmende forandring. Bogen her giver en række eksempler på, at det ikke er ligegyldigt hvilken form for forandring, der skabes. En sundhedsfremmende forandring er en værdibaseret forandring, der skabes gennem individuel og kollektiv handling på baggrund af viden og erfaringer med sundhed og forandringsstrategier, iagttaget fra både målgruppens og de professionelles perspektiv.

Iagttagelse bliver hermed et nøgleord. Ingen sundhedspædagogik kan udvikle sig uden den særlige form for omtanke, der opstår, når man iagttager sin egen og andres måder at vurdere, se verden og handle på. Hvis man skal kunne udvikle eller forandre den sundhedspædagogiske praksis, man selv er en del af, må man lære at håndtere de værdier og værdikonflikter, der er på spil. De enkelte delprojekter i denne bog viser vejen til en nuanceret og afklaret sundhedspædagogik – til en værdiafklaret pædagogisk tilgang til forebyggelse og sundhedsfremme.

Som ovenfor beskrevet bygger denne pædagogiske tilgang til forebyggelse og sundhedsfremme på nogle deltager- og handleorienterede principper, hvor sundhedsplejerskerne i dialog med børn og unge understøtter, at disse involveres og lærer at handle på et kvalificeret grundlag. Tilgangen stiller store krav til sundhedsplejerskerne – både hvad angår deres faglighed, og hvad angår deres evne til at gå i dialog med det enkelte barn eller en gruppe uden at miste det sundhedsfaglige perspektiv. Det kræver, at de tager børnenes værdier alvorligt og derudfra faciliterer børnenes sundhedsfremmende kompetenceudvikling. Kort sagt kræver det en didaktisk kompetenceudvikling, der dels må være til stede, før de går i gang, men også udvikles undervejs.