Читать книгу I hjertet af skolesundhedsplejen - Группа авторов - Страница 18

Et sundhedspædagogisk udviklingsprojekt består ikke blot i at udkaste en pædagogisk idé om, hvad man ønsker at forebygge eller arbejde sundhedsfremmende med, eller for den sags skyld om, hvad man vil med andre mennesker. Pædagogisk kompetence inkluderer nødvendigvis også ens egen dannelse og dermed evne til at se tingene fra flere sider. Sagt lidt mere filosofisk: en evne til at iagttage egne og andres værdier, grundantagelser og indbyrdes roller. Det sundhedspædagogiske udviklingsprojekt handler derfor også om at vurdere egne mål forforståelser og pædagogiske resultater og dermed åbne for omverdenens iagttagelse for selv at lære og udvikle sig som sundhedspædagog.

Projektet i Randers Kommune har vist, at sundhedsplejerskernes dannelse tager form, først og fremmest ved at de involverer sig ‘ægte’ i arbejdet med børnene, og dernæst at de åbner sig for hinanden og sammen afprøver og reflekterer over nye metoder. Dermed bryder de med den ellers ‘autonome’ arbejdsform, der er velkendt i sundhedsplejen (Wistoft & Nordtorp, 2008). Faglig supervision eller kollegavejledning, hvor sundhedsplejerskerne skiftes til at observere og give feedback på hinandens forebyggende og sundhedsfremmende aktiviteter, har vist sig som velegnede metoder i forhold til at lære at reflektere over dannelsens indhold. I bogens afsluttende kapitel vender vi tilbage til, hvordan den kollegiale sparring er foregået, og hvilken betydning den har haft for sundhedsplejerskernes kompetenceudvikling.