Читать книгу I hjertet af skolesundhedsplejen - Группа авторов - Страница 7

Udviklingsprojektet i Randers bygger på en indstilling til forholdet mellem børn og sundhed, som kan sammenfattes på følgende måde:

Børn og unge kan lære at forholde sig til de sundhedsmæssige udfordringer, de møder, hvis de får mulighed for det. De kan handle hensigtsmæssigt, hvis de erfarer og lærer det. De har evner og kompetencer, der gør dem i stand til at være opmærksomme på såvel deres egen som andres sundhed. Helt fra skolestart kan de lære at forholde sig og tage ansvar i forhold til sundhedsmæssige risici, der er en del af deres hverdag.

Børn og unge har brug for hinanden og for engagerede voksne, når de skal lære at tage vare på deres liv og dermed også på deres sundhed. Som alle andre udfordrer de deres sundhed på forskellig vis, og de kan ikke leve sundt og trives uden både med- og modspil. Deres viden og identitet afhænger af de sociale netværk, de indgår i: familien, kammeraterne, skolen eller andre fællesskaber. Sundhedsplejerskerne har for længst erfaret, at børns sundhed ikke kan splittes op i enkeltdele som f.eks. krop, kost eller forskellige sygdomsrisici.

Børn og unges sundhed handler om deres viden, værdier, handlinger, identitet og socialitet.

Denne grundindstilling skaber særlige betingelser for børn og unges involvering og dermed også særlige udfordringer for skolesundhedsplejen. Opfattelsen af forholdet mellem børn og sundhed er ikke radikalt ny, men ikke desto mindre stiller den sundhedsplejerskerne over for at skulle reflektere over deres egen evne til at arbejde involverende og pædagogisk med børn og unges sundhed. Denne bog handler om, hvordan sundhedsplejersker gennem sundhedspædagogisk udviklingsarbejde i skolen har udviklet strategier for at mobilisere børn og unge til at tage medansvar i forhold til deres egen og andres sundhed. Tilgangen er eksperimentel og bygger på kreative metodeafprøvninger og eksperimenter samt på undersøgelser af, hvordan børn og unge rent faktisk ser sig selv i forhold til andre. Bogen giver et mangfoldigt billede af, hvordan de involverede sundhedsplejersker etablerer sammenhæng i indsatsen over for børn og unge – både på det kollegiale og det pædagogiske plan.

Sundhedsplejerskerne oplever flere og flere børn med komplekse problemstillinger, der kan relateres til deres sundhed – eller manglende sundhed. Min egen forskning viser blandt andet, at der er behov for – som et led i den generelle sundhedsfremmende indsats – at der udvikles nye metoder, der involverer børnene, så de lærer at handle sig til det liv, de ønsker og at forandre ting i deres eget og andres liv i en sundhedsfremmende retning (Wistoft, 2007a, 2007d, 2008a, 2008b). Den primære motivation for projektet her er dog udsprunget af sundhedsplejerskernes egne erfaringer og lyst til at bryde med vante tilgange og måder at arbejde med sundhed på. De har ønsket at arbejde pædagogisk med fokus på børnenes og de unges læring og kompetenceudvikling. Dette skal ses i lyset af sundhedsplejens ambition om at kunne etablere sammenhængende tilbud både generelt og til børn og unge med særlige behov.

Sundhedsplejerskerne i Randers Kommune² har gjort sig mange værdifulde erfaringer og på denne baggrund udviklet en række metoder og idéer til, hvordan sundhedsplejersker – også i andre dele af landet – kan håndtere sundhedsfremmende og forebyggende indsatser. Hjertet i skolesundhedsplejen bliver på denne måde et bud på, hvordan der kan udvikles et pædagogisk reflekteret værdigrundlag og skabes større sammenhæng i skolesundhedsarbejdet. Bogen bidrager dermed til at skabe evidens på skolesundhedsområdet. Evidens betyder her erfaringsbaseret ‘bedste praksis’.

Sundhedsplejens arbejde med børn og unge involverer forskellige opfattelser af sundhed og en række forskellige grundlæggende værdier, der relateres til sygdom, livskvalitet, trivsel m.m. Sundhedsplejerskerne i denne bog er netop optaget af at integrere det sygdomsorienterede sundhedsbegreb, som generelt gør sig gældende i samfundet og specielt i sundhedsvæsenet, med et åbent, positivt og læringsorienteret sundhedsbegreb. Forskning viser, at børn og unge på den ene side insisterer på have et godt liv og på den anden side godt ved, at der er ting, de skal søge at undgå for ikke at blive syge. Det resulterer ofte i en oplevelse af, at et godt liv og et sygdomsfrit liv er i en indbyrdes konflikt (Wistoft, Grabowski & Højlund, 2008), og derfor må sundhedsplejerskens kompetencer som noget centralt indeholde evnen til at håndtere og udnytte de forskellige opfattelser pædagogisk i arbejdet med børn og unge. Sundhedsplejens sundhedsbegreb må afklares, og dernæst må sundhedsfremme og forebyggelse reflekteres pædagogisk for dermed at kunne udvikle nye deltagerorienterede metoder. Denne tilgang stiller utvivlsomt sundhedsplejersker over for nye udfordringer – hvad vil det f.eks. sige at skabe rammer for børn og unges involvering, uden at fagligheden sættes over styr?

Nyere sundhedspædagogisk forskning peger på, at en sundhedsintervention først opnår effekt, såfremt de aktuelle målgrupper (her børn og unge) involveres med henblik på selv at udvikle ejerskab og mulighed for sundhedsfremmende handling (Hart, 1997; Jensen, 2006). Desuden viser forskning på området, at de sundhedsprofessionelles pædagogiske kompetencer spiller en vigtig rolle derfor (Wistoft, 2007c). Jeg er selv forsker og konsulent i det aktuelle udviklingsprojekt og har blandt andet udforsket, beskrevet og systematiseret viden dels om de udviklede sundhedspædagogiske metoder, dels om de sundhedspædagogiske kompetencer og redskaber, som sundhedsplejersker behøver, når de samarbejder om at facilitere en sund udvikling i et kreativt læringsmiljø blandt børn og unge. I kapitel 2 diskuteres det, hvilke kompetencer der støtter sundhedsplejersker i at arbejde sundhedspædagogisk med børn og unge, når sundhed relateres både til sygdomsperspektiver og til det livfulde – det enestående i ethvert barns liv.