Читать книгу Dommens dag - Jonathan Freedland - Страница 5

Prolog

Min pen har svævet over disse sider mange gange. Jeg har higet efter at nedfælde min historie – men jeg har tøvet. Hver gang, jeg skal til at begynde på en sætning, vover jeg det alligevel ikke. Selv nu hviler pennen tungt i min hånd.

Men tiden er knap, det ser jeg nu. Jeg forstår, at lader jeg disse sider stå blanke, vil alt det, jeg har været vidne til, blive glemt, og vores historie vil gå tabt for evigt.

Så tilgiv mig, hvis du finder fortællingen barsk, og hvis den kommer til at hjemsøge dig, som den har hjemsøgt mig. Men der er ingen overdrivelser. Jeg fortæller måske ikke det hele, men dét, jeg fortæller, er sandheden. Det er, hvad der skete. Noget af fortællingen kender du allerede, noget gør du ikke. Lige nu er det min beretning, men snart bliver den din.