Читать книгу Barn eller fjende? - Kirsten Lylloff - Страница 8

Konsensusfortællingen om hvor godt vi behandlede de tyske flygtninge, inklusiv flygtningebørnene, er udsprunget af den manglende kildekritiske forskning på området, hvor alene udsagnet fra dem, der stod for ansvaret for flygtningene, er blevet viderebragt. Derfor trænger området til en videnskabelig bearbejdning. Den mest udsatte gruppe flygtninge har utvivlsomt været de uledsagede flygtningebørn, og derfor skal denne afhandling være et forsøg på at beskrive og analysere deres forhold på baggrund af den psykologiske forskning, vi i dag kender om de psykiske skader, der udspringer af traumatiske oplevelser. Derudover vil jeg undersøge de tiltag, som den danske administration udviste over for børnene og vurdere om behandling, som man allerede i slutningen af 1940’erne var klar over kunne skade børnene, alligevel blev gennemført, og hvorfor det skete. Ingen børn kan siges at have haft ansvaret for de uhyrligheder, der skete i det 3. rige. Men kunne danskerne se bort fra dette og behandle børnene på en måde, som alle børn uanset nationalitet har krav på at blive behandlet, eller blev de ofre for et etnisk had, som vi i vore dage ser det udfoldet i andre lande, og som vi er de første til at tage afstand fra?

Kildematerialet er overordentligt righoldigt, men er karakteriseret ved, at store dele af det ikke er registreret, og at det, der er gemt, er præget af stor tilfældighed. Passersedler og kørselssedler er righoldigt repræsenteret, mens referater af møder, hvor overvejelser om overordnede beslutninger har været på dagsorden, er særdeles sparsomt. Jeg har dog været så stor en del af kildematerialet igennem, at jeg har fået en stærk fornemmelse af, hvad beslutningstagerne om flygtningene 1945-1949 stod for.

På grund af den manglende registratur for de tre største arkiver, Flygtningeadministrationens arkiv og Statens civile Luftværns arkiv, begge i Rigsarkivet, og Flygtningearkivet i Landsarkivet i København, har Rigsarkivet og Landsarkivet tilladt, at jeg fik adgang til »arkivreolerne«, hvor jeg for disse tre arkiver har åbnet samtlige pakker og set om der var relevant materiale. For Flygtningeadministrationens arkiv var ca. 1/3 registreret, mens resten ikke var registreret. ScL’s arkiv var i stor orden, ordnet præcist efter journalnumre, men der manglede en overordnet registratur af, hvad journalnumrene stod for. Flygtningearkivet på Landsarkivet stod som det blev afleveret i 1950’erne med ringbind, kasser i forskellige størrelser, sammenbundtede sedler osv. Det er senere blevet ordnet og registreret af Ulf Kyneb, uden at noget dog er kasseret. D.v.s. at mit materiale ikke baserer sig på bestemte undergrupper inden for disse tre arkiver, men materialet er indsamlet fra hele arkivet. I hver pakke jeg har åbnet har jeg kun udtaget det materiale som jeg fandt relevant for denne afhandling. Jeg har gennemset, men selvfølgelig ikke gennemlæst alle pakker. Derimod har jeg gennemlæst alle brevbøger fra de tre arkiver for perioden 1945-1949 for derved at finde journalnumre på sager, som kunne være af interesse for denne afhandling.

I de andre arkiver, jeg har gennemgået, er sagerne udvalgt ud fra registraturen. I alle arkiver har jeg udvalgt materiale, som omhandlede børnelejre, sager om enkeltbørn og skrivelser mellem danskere og/eller tyskere, hvor det kunne formodes, at spørgsmål omkring børn er blevet behandlet. Derudover er alt materiale, hvor tilsynsførende danskere, som f.eks. læger, flygtningeinspektører og socialtjenesten, har skrevet rapporter om lejre, blevet gennemset. Jeg har desuden eftersøgt materiale om overordnede beslutninger angående Flygtningeadministrationens arbejde, ansvarsområde og kommissorium uden at have fundet noget. Foruden at gennemse registraturen fra arkiverne for Arbejds- og Socialministeriet og Indenrigsministeriet i perioden 1945-50, har jeg ved den ovennævnte systematiske gennemgang af brevbøger fra de tre hovedarkiver og Arbejds- og Socialministeriet, 2.ekspeditionskontors brevbøger 1945-1947 for at få et sags- eller journalnummer på principielle sager. Som anført er det ikke lykkedes mig at finde noget sådant.

Der har derimod været righoldigt arkivmateriale om enkeltsager, hvorfor jeg i stedet for at udgå fra de overordnede beslutningstageres intentioner og planer har forsøgt at interpolere mig frem til dem ud fra enkeltsager i bunden af hierarkiet, nemlig ud fra de tyske flygtningebørns sagsmapper.

Selv om arkivmaterialet er overvældende stort er det ikke nemt at gå til. Det der findes er »mellemledernes« korrespondance og sagsbehandling, hvorimod materiale som stammer direkte fra overordnede beslutningstagere eller fra flygtninge er sparsomt. Et andet problem i Flygtningeadministrationens arkiv er, at enkeltsager om flygtningebørn, hvis sag jeg har fundet delvis beskrevet i andre arkiver, kun eksisterer som en tom sagsmappe, idet indholdet på et eller andet tidspunkt er fjernet. Da arkivet stort set synes urørt fra Rigsarkivets side, er fjernelsen af mappeindholdet sandsynligvis sket inden afleveringen. Heldigvis er store dele af Flygtningeadministrationens arkiv dog uregistreret, så at der før aflevering ikke har kunnet foretages en systematisk fjernelse af personoplysninger. I tilfældige pakker er derfor fundet en del materiale om de børn, hvis officielle sagsmapper er tømt.

I ingen af de andre arkiver synes der at være foretaget en lignende sortering med fjernelse af personoplysninger.

Det eneste arkiv som gav oplysninger om flygtningene før Kapitulationen var det tyske mindretals arkiv. Det var i stor orden med en nøje registratur, og de tidligere ukendte forhold om, hvordan flygtningene blev administreret inden 5.maj 1945, stammer udelukkende fra dette arkiv.

På trods af arkivproblemerne mener jeg dog, at jeg på grundlag af gennemgang af omkring 1000 danske arkivpakker, har en ret sikker fornemmelse af den danske administrations principielle linjer over for de tyske flygtninge.